Nyheder

Investeringskunder var på besøg hos Nordnet

Vi havde for nyligt en spændende dag hos Nordnet sammen med en gruppe af vores kunder.

Besøget udsprang af vores investorevent i januar, hvor investeringsøkonom Per Hansen gæstede DitFinanshus og delte sine perspektiver på markedet. Han inviterede os herefter på besøg på hans hjemmebane – Nordnets hovedkontor. Det gav os derfor mulighed for at invitere vores kunder indenfor, og komme endnu tættere på både platformen og menneskene bag.

Tættere på platformen og markedet

Mange af vores kunder investerer via Nordnets platform, og derfor gav det ekstra god mening at samle en gruppe og tage afsted sammen. Under besøget fik vi en god og nærværende dialog med landechef Tine Uldal og Per Hansen om vækst i virksomheden, investeringer, markedets aktuelle bevægelser og de politiske forhold, der præger udviklingen.

Relationer skaber værdi

For os handler investering ikke kun om afkast, men om at skabe indsigt, tryghed og relationer. Når vi mødes fysisk – både med samarbejdspartnere og på tværs af vores kunder – opstår der en anden form for erfaringsudveksling og forståelse, som ikke kan skabes på samme måde digitalt.

Det er netop i de møder, at nye perspektiver opstår, og hvor kunder får mulighed for at spejle sig i hinanden og stille spørgsmål i et trygt rum.

Tak for en værdifuld dag

Vi vil gerne sige tak til Nordnet for invitationen og for at åbne dørene til en spændende og lærerig dag. Samtidig en stor tak til vores kunder for at deltage og bidrage til den gode dialog.

Vi ser frem til at fortsætte med at skabe rammer, hvor viden, relationer og investering går hånd i hånd.

Design uden navn (38)

Kontakt DitFinanshus:

E-mail: info@ditfinanshus.dk

Telefon: 70202013

Eller udfyld vores kontaktformular her