Formueforvaltning – langsigtet kapitalforvaltning af jeres formue

Vi forvalter jeres formue med en struktureret strategi, aktiv risikostyring og fuld gennemsigtighed.

 

Formueforvaltning ved DitFinanshus

Formueforvaltning handler om at udvikle jeres formue langsigtet – med en strategi, der forbinder jeres mål, tidshorisont og risikovillighed.

Hos DitFinanshus arbejder vi professionelt med kapitalforvaltning, hvor fokus er klarhed, disciplin og gennemsigtighed – ikke kortsigtede beslutninger eller produktfokus.

Når I indgår et forvaltningssamarbejde, bliver jeres investeringer ikke blot “lagt i en løsning”. Vi tager grundigt stilling til jeres situation og følger løbende jeres portefølje, justerer når jeres behov ændrer sig, og sikrer at jeres risikoprofil og aktivfordeling fortsat passer til jeres livssituation.

Formueforvaltning er derfor et langsigtet partnerskab – ikke en engangsgennemgang. Vores honorar er koblet til den investerede formue, hvilket gør samarbejdet enkelt og transparent. 

Hvis I ønsker en formueforvalter, der kan hjælpe jer med at skabe overblik, træffe bedre beslutninger og forvalte jeres kapital med ro og konsekvens, kan vi tage en uforpligtende dialog om jeres situation.

Indehavere af DitFinanshus Thomas Houen, Trine Rubæk og Mads Sørensen

Vores tilgang til formueforvaltning

God formueforvaltning kræver både en tydelig strategi og en disciplineret proces. Hos DitFinanshus bygger vores tilgang på fire faste elementer, så jeres formue udvikler sig på baggrund af grundige beslutninger og langsigtede markedsbevægelser.

Strategisk afklaring

Vi starter med at forstå jeres situation og formål: Hvad skal formuen kunne om 3, 10 og 20 år? Hvor store udsving kan I leve med? Hvilken rolle skal formuen spille i forhold til pension, bolig, virksomhed, arv eller frihed?

Formuefordeling

Når strategien er defineret, bygger vi en portefølje. Vi skaber en struktur, hvor risiko, afkastforventninger, omkostninger og tidshorisont hænger sammen.

Formue- og risikostyring

Vi følger formuen løbende og foretager relevante justeringer: Rebalancering, når aktivfordelingen driver for langt væk fra strategien, justeringer ved ændringer i jeres livssituation, eller risikokontrol, så porteføljen ikke bliver mere risikofyldt, end I har aftalt.

Rapportering

I ved altid hvad, der sker, og hvorfor. Vi prioritererdialog, så I altid har et overblik over formuen, beslutninger og ændringer.

Investeringsholdet hos DitFinanshus: Laust, Mads og Benny

Hvem er formueforvaltning relevant for?

Formueforvaltning er relevant for jer, der ønsker et langsigtet samarbejde omkring jeres investeringer – og hvor beslutninger om kapital, risiko og strategi bliver nøje overvejet af en professionel formuerådgiver

Det gælder ofte, hvis I:

    • Har opbygget en større opsparing eller fri formue
    • Ønsker en professionel ramme for jeres formue
    • Oplever, at bankens rådgivning ikke giver tilstrækkelig gennemsigtighed
    • Vil have en klar strategi frem for ad hoc-beslutninger
    • Står i en livssituation med større økonomiske ændringer (fx frasalg, arv, bonus, eller pension)

Mange søger en formueforvalter, fordi de vil have ro i maven: en portefølje, der er bygget rigtigt, og en proces, der sikrer, at investeringerne bliver tilpasset over tid – uden at I skal bruge tid og energi på at overvåge markedet og træffe beslutninger på usikkert grundlag.

Hvad koster formueforvaltning?

Prisen på formueforvaltning afhænger af formuen størrelse. Hos DitFinanshus aflønnes vi gennem en procentdel af den investerede formue, mellem 0,4–1,2 %.

Formueforvaltning er en løbende løsning med porteføljestyring, risikokontrol og sparring – frem for en engangsydelse, der bliver forældet, når jeres liv eller markedet ændrer sig.

Det betyder, at I får:

    • En enkel honorarmodel
    • Et langsigtet samarbejde, hvor jeres investeringer  forvaltes disciplineret
    • Klarhed over omkostningerne, fordi honoraret følger formuens størrelse

Ønsker I konkrete eksempler på honoraret ud fra jeres formue, kan vi gennemgå det i en uforpligtende dialog.

DitFinanshus ved Rubjerg Knude Fyr

Forskellen på bank og uafhængig formueforvaltning

Mange oplever, at det kan være svært at gennemskue bankens incitamenter og produktvalg. I en traditionel bankmodel kan rådgivning og produkter være tæt koblet sammen, og det kan påvirke, hvilke løsninger der bliver præsenteret.

Bank

Banken tilbyder typisk egne investeringsforeninger eller produkter fra faste samarbejdspartnere. Omkostningsstrukturen kan bestå af flere lag (forvaltningshonorar, administrationsgebyrer m.m.), og det kan være svært at gennemskue de samlede omkostninger over tid.

Banken kan sagtens levere solide løsninger – men produktuniverset er typisk ikke frit på tværs af hele markedet.

Uaghængig formueforvalter

Vi vælger blandt investeringsløsninger på tværs af markedet og sammensætter porteføljer ud fra strategi, risiko og omkostningseffektivitet. For jer betyder det, at porteføljen bygges af investeringer på hele markedet – ikke kun én udbyders produkter – og vi kan fokusere på samlede omkostninger – ikke kun synlige gebyrer.

Når rådgivning og produktvalg ikke er koblet sammen, bliver incitamentet mere enkelt: at forvalte jeres formue struktureret og langsigtet.

Kundeløfter hos DitFinanshus

Vores investeringssetup er skabt for at stille vores ekspertise til rådighed og rådgive dig om hvordan du forvalter dine midler. Sådan gør vi:

Daglig risikovurdering

Vi beregner daglig vores kunders risiko – så vi sikrer at jeres formue forvalter sig efter jeres behov, ønsker og tidshorisont.

Uvildig rådgivning

Vi giver ærlig og upartisk rådgivning – så jeres formue forvaltes på baggrund af det, der skaber det bedste afkast – ikke skjulte interesser.

Løbende rebalancering

Vi justerer løbende jeres portefølje – så den altid afspejler jeres ønsker, behov, risikoprofil og markedets udvikling.

Lukkede arrangementer

I får lukket adgang til vores arrangementer med eksklusive muligheder for indsigt og netværk med ligesindede investorer.

Har I lyst til at høre mere?

Klik på knappen herunder og indled en uforpligtende dialog om, hvilket potentiale jeres økonomi rummer.

Ofte stillede spørgsmål

En formueforvalter står for den løbende styring af jeres investeringer. Det omfatter fastlæggelse af strategi, opbygning af porteføljen, risikostyring, rebalancering og løbende opfølgning. Målet er, at jeres investeringer udvikler sig langsigtet i tråd med jeres mål og risikoprofil – og at strategien bliver fulgt disciplineret over tid.

Formuerådgivning er typisk sparring og anbefalinger, hvor I selv implementerer beslutningerne. Formueforvaltning betyder, at der bliver taget ansvar for den løbende porteføljestyring, så strategien bliver efterlevet i praksis. For mange er forskellen netop kontinuiteten: forvaltning er et langsigtet samarbejde – ikke en punktvis rådgivning.

Hos DitFinanshus ligger honoraret mellem 0,4–1,2% årligt af den forvaltede formue, afhængigt af kapitalens størrelse. Honoraret følger samarbejdet og dækker den løbende porteføljestyring, risikostyring og sparring. I kan få et konkret estimat ud fra jeres situation i en uforpligtende dialog.

 

Ja. Vi kan tage udgangspunkt i jeres nuværende portefølje, analysere risikoprofil, aktivfordeling og omkostninger og vurdere, om strukturen matcher jeres mål. Mange ønsker netop en professionel vurdering af eksisterende løsninger, inden der foretages ændringer.

Vi starter med at afklare jeres mål, tidshorisont og risikovillighed og omsætter det til en konkret investeringsramme. Herefter følger vi løbende porteføljens udvikling og sikrer, at aktivfordelingen ikke driver væk fra den aftalte risiko. Hvis jeres livssituation ændrer sig, justerer vi strategien i takt med det.