Investormøde med fokus på den grønne omstilling. 

Hos DitFinanshus havde vi fornøjelsen af at være vært for et særdeles interessant og højaktuelt investeringsarrangement tirsdag aften med fokus på de spændende investeringsmuligheder inden for den store energiomstilling.

Der var stor interesse for aftenens tema med mere end 50 fremmødte, som havde fornøjelsen af at blive klædt godt på af Torsten Bech fra Maj Invest og Carsten Dehn fra Lannebo Fonde. De to eksperter præsenterede de store investeringsmuligheder i den grønne omstilling og ikke mindst de potentialer, der opstår i kølvandet på det kæmpe investeringsbehov på 5.000 mia. dollar årligt frem mod 2050, som energiomstillingen vil skabe.

Stort potentiale i den afledte effekt af miljøinvesteringerne 
Der er ingen tvivl om, at udover de direkte investeringer som følge af omstillingen, vil der også komme en afledt effekt i de brancher, der skal levere ind til de store investeringsprojekter. Så vi går en spændende fremtid i møde – både til gavn for miljøet og for de investeringslystne interessenter.

På mødet fik vi i DitFinanshus desuden fornøjelsen af at præsentere tilhørerne for vores rejse henimod at skabe et uvildigt og uafhængigt rådgivningshus, hvor vi i dag består af 6 specialiserede rådgivere, som hjælper private og virksomheder med gode råd om økonomi, finansiering, formueoptimering og pensionsplanlægning.

Vi fortalte bl.a. om, at det ikke er nok blot at udvælge de rette investeringer, men lige så vigtigt er det, at undersøge markedet for de rette portefølje managere. Desuden kan man spare en del ved at kigge ens investeringsomkostninger i bl.a. banker og pensionsselskaber efter i sømmene.