Uvildig pensions­rådgivning. Alle ordninger i én plan.

Vi gennemgår alle jeres pensionsordninger — omkostninger, forsikringer, investering og udbetaling — og ser pensionen i sammenhæng med resten af formuen. Uden provision og uden at være bundet til noget pensionsselskab.

  • Alle ordninger — uanset pensionsselskab
  • Ingen provision — vi betales kun af jer
  • Registreret hos og under tilsyn af Finanstilsynet
Trine Rubæk fra DitFinanshus fortæller om pension

Hvad er uvildig pensions­rådgivning?

Uvildig pensionsrådgivning er rådgivning om jeres pension fra en rådgiver, der ikke sælger pensionsprodukter og ikke får provision fra pensionsselskaberne. Rådgivningen dækker omkostninger, forsikringer, investering og udbetaling — på tværs af alle jeres ordninger.

Rådgivningen i jeres pensionsselskab er gratis, men handler oftest om selskabets egne ordninger. En uvildig pensionsrådgiver ser på det hele på én gang — og kan anbefale at flytte, samle eller lade være, alt efter hvad der er bedst for jer.

Tag pensionstjekket: Har I styr på jeres pension?

6 spørgsmål, der tager ca. 1 minut

Spørgsmål 1 af 6
  1. Ved I, hvad jeres pension koster i kroner om året?

    Hvorfor det er værd at se påOmkostningerne i pensionsselskaberne varierer meget, og forskellen vokser over mange år. Lene Christensen fik de samme dækninger i et andet selskab — og 1.000 kr. mere til opsparingen hver måned.

  2. Har I kun pension ét sted?

    Hvorfor det er værd at se påPension i flere selskaber betyder ofte gebyrer flere steder. Vi vurderer, hvad der kan samles — og hvad der bør blive, fx på grund af gode dækninger eller vilkår. Jeres oversigt finder I på pensionsinfo.dk.

  3. Passer forsikringerne i pensionen til jeres liv i dag?

    Hvorfor det er værd at se påMange betaler for dækninger, de ikke har brug for — eller mangler nogle, de faktisk har brug for. Laura Vilsbæk betalte 28.000 kr. om året for en forsikring, hun slet ikke havde brug for.

  4. Ved I, hvornår og hvordan pensionen skal udbetales?

    Hvorfor det er værd at se påRatepension, livrente og aldersopsparing udbetales og beskattes forskelligt, og rækkefølgen påvirker, hvor længe pengene rækker.

  5. Passer risikoen i pensionen til, hvornår I skal bruge pengene?

    Hvorfor det er værd at se påMange står i en standardprofil, som ikke tager højde for deres tidshorisont eller den øvrige formue. Det kan betyde, at I løber en større risiko, end I behøver — eller går glip af afkast, fordi risikoen er lavere, end jeres situation kan bære.

  6. Er begunstigelsen på jeres pensioner opdateret?

    Hvorfor det er værd at se påNår I skifter job eller pensionsselskab, bortfalder den tidligere begunstigelse som udgangspunkt — og pensionen udbetales til nærmeste pårørende i en fast rækkefølge.

Jeres resultat

Punkter, der er værd at se på
0af 6

Resultatet vises her, mens I svarer.

Tal med os om jeres svar →

Jeres svar følger med i beskeden, så rådgiveren kan forberede sig.

Jeres svar

    Tal med os om jeres svar

    Skriv, hvordan vi kan fange jer, så ringer en rådgiver inden for 24 timer på hverdage. Jeres svar fra tjekket følger med, så vi kan tale om netop det, I har svaret. Samtalen er gratis og uforpligtende.

    Vi bruger kun oplysningerne til at kontakte jer om jeres svar. Læs mere i vores privatlivspolitik (åbner i et nyt vindue).

    Tjekket gemmer ikke jeres svar. De sendes kun til os, hvis I udfylder formularen og trykker send. Jeres samlede pensionsoversigt kan I hente på pensionsinfo.dk (åbner i et nyt vindue) og tage med til mødet.

    Hvornår giver pensions­rådgivning mening?

    Når pensionen nærmer sig

    De sidste år før pensionen er dem, hvor beslutningerne betyder mest: Hvornår kan I stoppe, hvordan skal pensionen udbetales, og hvordan skal risikoen se ud, når pengene snart skal bruges? Det er aldrig for sent at få et uvildigt kig — heller ikke, hvis pensionen er lige om hjørnet.

    • Hvornår og hvordan ratepension, livrente og aldersopsparing udbetales
    • Mindre risiko på de penge, der snart skal bruges
    • Pensionen i sammenhæng med frie midler og selskab
    Henrik Bang
    “Jeg er i gang med at trappe ned på arbejdet, og vi var til møde med Trine Rubæk, hvor vi blandt andet skulle snakke om vores pensioner. Trine talte i et sprog, som vi kunne forstå.”
    Henrik Bang, medejer af Scandinavian Paint Solution
    Læs hele historien
    Sådan planlægger vi udbetalingen af hele formuen →

    Når pensionen ligger flere steder

    Mange har pension stående i flere selskaber — fra tidligere job, fra banken og fra en ordning, de selv har oprettet. Det koster ofte gebyrer hvert sted, og det er svært at se, hvad det hele samlet koster, og hvad dækningerne er. Før I flytter noget, er der vilkår og dækninger, der skal belyses.

    • Ét overblik over alle ordninger og deres omkostninger
    • Hvad der kan samles — og hvad der bør blive
    • Samme eller bedre dækninger til en lavere pris
    Lene og Leif Christensen

    Ved at skifte pensionsselskab fik Lene samme dækning på tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfald — og 1.000 kr. mere til opsparingen hver måned.

    Lene og Leif Christensen, Skovly Anlæg
    Læs hele historien
    Har I pensioner stående flere steder? →

    Når I er selvstændige

    Mange selvstændige sparer op i virksomheden i stedet for på pension — og har ingen arbejdsgiver, der sørger for forsikringer. Reglerne for selvstændige giver særlige muligheder for fradrag, og forsikringerne skal passe til, at indtægten kan svinge fra år til år.

    • Pension ved siden af opsparingen i virksomheden
    • Dækninger ved sygdom og tab af erhvervsevne
    • Fradragsmulighederne for selvstændige
    Laura Vilsbæk

    Laura Vilsbæk betalte 28.000 kr. om året for en forsikring, hun ikke havde brug for — og hævede samtidig sin dækning ved kritisk sygdom fra 150.000 til 450.000 kr.

    Laura Vilsbæk, ejer af Nyibestyrelsen.dk
    Læs hele historien
    Pensionsordningen for selvstændige →

    Når I skifter job

    Et jobskifte betyder ofte en ny pensionsordning — og at den gamle bliver stående. Dækningerne kan ændre sig, og den tidligere begunstigelse bortfalder som udgangspunkt, når pensionen flyttes. Det er et godt tidspunkt at få styr på det hele.

    • Hvad der skal ske med den gamle ordning
    • Dækninger, der ikke falder bort i skiftet
    • Begunstigelse, der følger jeres ønsker
    Trine Rubæk

    Trine Rubæk medvirker i DR1's “Mit Testamente” og deler sine erfaringer med arv, forsikring og pension.

    Trine Rubæk, partner i DitFinanshus
    3 ting I bør vide om testamente og arv

    Når I har fået et forslag

    Har pensionsselskabet eller banken foreslået en ny ordning, en flytning eller nye dækninger, giver vi en uvildig second opinion: Hvad koster det i kroner, passer dækningerne, og hvordan hænger det sammen med resten af jeres økonomi? Nogle opdager omkostningslag, de ikke kendte til — andre får bekræftet, at de ligger fint.

    • Omkostninger i kroner før og efter forslaget
    • Dækninger og vilkår, der går tabt eller kommer til
    • Investering og risiko set med resten af formuen
    Læs om uvildig investeringsrådgivning →

    Sådan arbejder en uvildig pensions­rådgiver

    1. Vi tager udgangspunkt i jeres oversigt fra PensionsInfo og samler alle ordninger ét sted — med opsparing, omkostninger, investering og dækninger.

    2. Vi regner omkostningerne om til kroner og ser på, om investeringen og risikoen passer til, hvornår I skal bruge pengene.

    3. Vi ser på dækningerne ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfald — og på, om I betaler for noget, I ikke har brug for.

    4. Ratepension, livrente og aldersopsparing udbetales forskelligt. Vi lægger planen for, hvornår og hvordan — sammen med resten af formuen.

      Sådan planlægger vi udbetalingen af hele formuen →
    5. Vi tjekker, at begunstigelsen følger jeres ønsker, og tager pensionen op igen, når I skifter job, flytter ordninger eller nærmer jer pensionen.

    Kunder, der har fået styr på pensionen

    Se alle kundecases →
    Samme dækninger, 1.000 kr. mere om måneden
    “Vi fik meget mere ud af mødet end forventet. Det var ikke bare en gennemgang — det var en egentlig optimering af vores samlede økonomi.”
    Lene og Leif Christensen
    Indehavere, Skovly Anlæg
    Læs hele historien →
    Lene og Leif Christensen, Skovly Anlæg

    Mød jeres pensions­rådgivere

    Trine Rubæk underviser bankansatte i pensionsrådgivning og på finanssektorens pensions- og formueuddannelse. Hun og resten af teamet ser jeres pension i sammenhæng med formue og investering.

    Mød hele teamet →
    • Trine Rubæk, partner og pensionsrådgiver i DitFinanshus

      Trine Rubæk

      Partner, pension og privatøkonomi

    • Thomas Houen, partner og rådgiver i DitFinanshus

      Thomas Houen

      Partner og rådgiver

    • Benny Ladefoged, investeringsrådgiver i DitFinanshus

      Benny Ladefoged

      Investeringsrådgiver

    • Mads Sørensen, direktør og investeringsrådgiver i DitFinanshus

      Mads Sørensen

      Direktør, partner og investeringsrådgiver

    • Laust B. Jakobsen, investeringsrådgiver i DitFinanshus

      Laust B. Jakobsen

      Investeringsrådgiver

    Hvad koster uvildig pensions­rådgivning?

    I kender prisen, før I beslutter jer. Første møde er gratis, og I betaler kun, hvis I vælger at gå videre.

    Læs mere om vores pris →
    1. Første møde Gratis Uforpligtende samtale om jeres situation
    2. Analyse og anbefaling 15.000 kr. Engangsbeløb ekskl. moms
    3. Løbende rådgivning 0,4–1,2 % p.a. af den investerede formue, lavere i procent jo større formuen er. Uden moms.
      Eksempel ved 10 mio. kr.
      Vores rådgivning
      0,78 %
      + Produkternes ÅOP
      0,39 %
      = Samlet ÅOP
      1,17 %

    Spørgsmål om pension

    Kontakt os →

    Uvildig pensionsrådgivning er rådgivning om jeres pension fra en rådgiver, der ikke sælger pensionsprodukter og ikke får provision fra pensionsselskaberne. Rådgivningen dækker omkostninger, forsikringer, investering og udbetaling på tværs af alle jeres ordninger.

    Det første møde er gratis. Analysen og anbefalingen koster 15.000 kr. ekskl. moms. Vælger I løbende rådgivning, er honoraret 0,4–1,2 % om året af den samlede investerede formue og bliver lavere i procent, jo større formuen er. Vi modtager ingen provision fra pensionsselskaberne. I nogle tilfælde kan vi søge provisionen tilbage til jer og dermed sænke produkternes ÅOP.

    Rådgivningen i pensionsselskabet er gratis for jer, men betales gennem ordningens omkostninger og handler typisk om selskabets egne ordninger. En uvildig pensionsrådgiver ser på alle jeres ordninger på én gang, betales kun af jer og kan anbefale at flytte, samle eller lade være.

    Ofte, fordi pension i flere selskaber betyder gebyrer flere steder. Men ikke altid: En ældre ordning kan have dækninger eller vilkår, der er værd at beholde. Derfor bør I få belyst vilkårene, før I flytter noget.

    En ratepension udbetales over en årrække, en livrente udbetales, så længe I lever, og en aldersopsparing kan udbetales på én gang. Indbetalinger til rate og livrente giver fradrag, og udbetalingen beskattes som indkomst; aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetales skattefrit. Rækkefølgen og kombinationen påvirker, hvor længe pengene rækker.

    Det afhænger af jeres fødselsår og af, hvornår ordningerne er oprettet. Den tidligste udbetalingsalder ligger typisk nogle år før folkepensionsalderen, og I kan ofte vælge at vente. Vi gennemgår reglerne for hver ordning og lægger planen for, hvornår det giver mening at begynde.

    Når pensionen flyttes til en ny ordning, bortfalder den tidligere begunstigelse som udgangspunkt. Vælger I ikke aktivt en ny, udbetales pensionen til nærmeste pårørende i en fast rækkefølge. Derfor er det en god idé at tjekke begunstigelsen ved hvert jobskifte.

    Ja. Vi ser på dækningerne ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfald, og på om I betaler for noget, I ikke har brug for. Laura Vilsbæk sparede 28.000 kr. om året på en forsikring, hun ikke havde brug for, og hævede samtidig sin dækning ved kritisk sygdom.

    Ja. Mange selvstændige sparer op i virksomheden i stedet for på pension og har ingen arbejdsgiver, der sørger for forsikringer. Vi ser på pensionen ved siden af opsparingen i virksomheden, på dækningerne og på de særlige fradragsmuligheder for selvstændige.

    Ja — det er netop her, mange beslutninger skal træffes: hvornår I stopper, hvordan pensionen udbetales, og hvordan risikoen skal se ud, når pengene snart skal bruges. Vi lægger planen sammen med resten af formuen; se også vores uvildige formuerådgivning.

    Nej. Pensionen bliver i jeres pensionsselskab, medmindre I selv beslutter at flytte den. Vi rådgiver, og hvis I vælger at flytte eller samle ordninger, hjælper vi med det praktiske.

    Intet er påkrævet — mødet er gratis og uforpligtende. Har I mulighed for det, så hent jeres samlede oversigt på pensionsinfo.dk. Så kan vi hurtigere se, hvor jeres pensioner står, og hvad de koster.

    Trine, Thomas og Mads er partnere i DitFinanshus

    Få overblik over jeres pension

    Første møde er gratis og uforpligtende. Vi ser på, hvor jeres pensioner står, hvad de koster, og om dækningerne passer — og siger ærligt, om vi kan gøre en forskel.

    Book et uforpligtende møde →

    Eller ring på 70 20 20 13

    • Ingen forpligtelse
    • Ingen provision
    • Svar inden 24 timer