Michael Rottbøll

Store besparelser på pension og forsikringer

Quercus Group ​

Da Michael Sederberg Rottbøll gik selvstændig for 24 år siden og senere etablerede konsulentfirmaet Quercus Group tilbage i 2012, valgte han at fortsætte med de pensions- og forsikringsdækninger, han havde tegnet i det pensionsselskab, som var tilknyttet den daværende arbejdsgivers firmapensionsordning. Det var nemt og bekvemt og Michael var tilfreds med ydelserne og samarbejdet med pensionsselskabet. Men efter en dialog med DitFinanshus, valgte han at få kigget hans setup efter i sømmene og det sparede ham for mange tusinde kroner om året. Samtidig opnåede han nogle mere favorable dækninger og en betydelig større pensionsopsparing.

Da direktør og indehaver Michael Sederberg Rottbøll valgte at gå selvstændig for 24 år siden, var det vigtigt for ham at bibeholde den samme gode dækning på hans forsikringer og at betale ind til sin pension og dermed opretholde det samme sikkerhedsnet, som han var vant til via hans firmapensionsordning. Desværre viste det sig at blive en dyr løsning, da det ofte er omkostningstungt for enkeltpersoner at videreføre samme type ordning, som de er vant til via gruppeforsikringer fra deres arbejdsplads. Det skyldes bl.a., at man her er flere om at betale ind til ordningen og dermed også til at dække omkostningerne.  

Pensionsopsparingen blev spist op af omkostninger

Efter en indledende dialog med pensions- og formueeksperterne hos DitFinanshus, valgte han at få kigget hans pension, forsikringer og investeringsprodukter efter i sømmene. De fik tilsendt alle baggrundsoplysningerne på Michaels pensionsordning og forsikringer og efter en grundig gennemgang viste det sig, at ud af de 40.000 kr. som han indbetalte hvert år, gik de 33.000 kr. alene til diverse omkostninger. Resten af beløbet gik til hans forsikringer og en lille andel blev sat ind på hans pensionsopsparing, hvilket var noget af en overraskelse, da tanken netop var at sikre sig selv bedst muligt, når han gik på pension. 

Nyt setup reducerer omkostninger og øger opsparingen

På baggrund af en grundig analyse kom DitFinanshus med en række anbefalinger til, hvordan et nyt setup kunne se ud. Michael blev bl.a. anbefalet at skifte fagforening og derigennem oprette sine forsikringer til en mere favorabel pris og desuden koble sig på deres pensionsordning. Dermed blev omkostningerne barberet ned fra 33.000 kr. til 13.000 kr om året. Desuden bliver der nu indbetalt op til 15.000 kr. mere om året på hans pensionsordning end tidligere, hvilket har givet en langt større tryghed og økonomisk ballast til at nyde livet, når han engang trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.  

”Jeg vil helt klart anbefale alle, at få uvildige eksperter til at kigge på deres formue og pensions- og forsikringsdækninger. Der kan være mange penge at hente og det er svært at gennemskue som privatperson, da der er et væld af investeringsprodukter på hylderne og det kræver noget ekspertise at gennemskue og få udarbejdet det mest favorable setup,” udtaler Michael Sederberg Rottbøll. 

På baggrund af de gode resultater der allerede er opnået, overvejer direktøren i Quercus Group nu også at få kigget hans øvrige økonomi og formue igennem for at se, om der er øvrige optimeringer og tiltag, der kan iværksættes. Hans klare anbefaling er, at alle burde gøre det samme. Specielt dem der f.eks. lige har solgt deres virksomhed eller på anden vis tjent en sum penge, som de ønsker at få placeret bedst muligt med størst mulig afkast.  

Vil du vide mere om, hvad DitFinanshus kan hjælpe dig med?

Ønsker du at vide mere om hvad DitFinanshus kan hjælpe dig og din familie med, så er du meget velkommen til at kontakte vores pensionsekspert og økonomiske rådgiver Trine Rubæk på tlf. 54589491 eller på mail: trine@ditfinanshus.dk 

Du kan også udfylde kontaktformularen nedenfor.

Andre Kundecases

Du kan læse andre hvordan vi har hjulpet andre kunder her

Vi er en af Nordjyllands førende indenfor uvildig og uafhængig rådgivning til private og virksomheder