Ordbog

• A-aktier

A-aktier er en aktie type hvor man har fuld stemmeret, i modsætning til aktier som B-aktier.

• Afdelinger

De fleste investeringsforeninger er delt op i afdelinger, som hver især investerer i bestemte typer af værdipapirer – eksempelvis korte danske obligationer eller fjernøstlige aktier. I dag bruges mere og mere begrebet “fonde”.

• Afkast

Det samlede resultat af investeringerne i den enkelte afdeling. Opgøres i pct. på grundlag af afdelingens regnskabsmæssige indre værdi. Investeringsforeningerne opgør afkastet efter afdelingens administrations- og handelsomkostninger. Afkastet kan bestå af en kursændring og et udbytte.

• Afkastindeks

Et indeks over afkastet inklusive geninvestering af udbytter.

• Afkastningraden

Afkastningsgraden viser, hvor stort en virksomheds overskud er blevet i forhold til den investerede kapital. Afkastningsgraden fortæller altså noget om virksomhedens evne til at generere overskud. Man beregner afkastningsgraden således: Afkastningsgrad = resultat før renter x 100 /aktiver.

• Akkumulerende afdelinger

Afdelinger, som ikke udbetaler udbytte af investeringerne til investorerne, men hvor overskuddet opsamles (akkumuleres) i formuen. Afdelingerne er selv skattefrie, men investorernes afkast beskattes efter lagerprincippet. Afdelingerne er specielt velegnede til pensionsopsparing, midler under virksomhedsskatteordningen og selskaber.

• Aktie

En aktie er et værdipapir, hvor man får en ejerandel i en virksomhed og dermed bliver medejer af den pågældende virksomhed. Kursudviklingen på aktien – og dermed afkastet af investeringen – afhænger primært af selskabets evne til at tjene penge. Aktier egner sig bedst til langsigtet opsparing. De hidtidige erfaringer viser, at aktier giver et højere afkast end obligationer på langt sigt. Aktier svinger mere i kurs end obligationer.

• Aktie afdelinger

De afdelinger i en investeringsforening, som investerer minimum 50 pct. af formuen i aktier. Kaldes også aktiebaserede afdelinger.

• Aktieavancebeskatning

Realiserede kursgevinster fra aktier og aktiebaserede investeringsbeviser købt for frie midler beskattes som aktieindkomst. Aktieudbytter beskattes ligeledes som aktieindkomst.

• Aktieindeks

Mål for den gennemsnitlige udvikling på et aktiemarked. Kan omfatte alt fra en enkelt børs – f.eks. det danske aktieindeks – til alle verdens børser, hvor Morgan Stanleys verdensindeks (MSCI) er det mest kendte.

• Aktiekapital

Den samlede værdi af aktier udstedt af et selskab.

• Aktieudlån

Ved aktieudlån forstås udlån af aktier mod senere tilbagelevering af aktien, som ikke involverer overførsel af likviditet ud over et vederlag fra låntager til långiver. Ved udlån af aktier modtager afdelingen sikkerhedsstillelse i form af sikre statsobligationer.

• Aktivt styrede afdelinger

Afdelinger, hvor foreningen aktivt sammensætter investeringerne i aktier og/eller obligationer ud fra forventningerne til økonomierne, selskabsindtjeningen, efterspørgslen m.v. Modstykket til aktivt styrede afdelinger er indeksbaserede afdelinger.

• Almindelig, fri opsparing

Med almindelig, fri opsparing mener vi privatpersoners opsparing i alt andet end skattebegunstiget pensionsopsparing. Det kan f.eks. være opsparing til køb af hus eller bil – eller bare de penge, man har stående til lidt dårligere tider. Afkastet af almindelig, fri opsparing beskattes efter reglerne i skattelovgivningen.

• Ansvarlige investeringer (RI) Politik

RI-politik refererer til, at der tages hensyn til det etiske, når der laves investeringer. Det kan dreje sig om menneskerettigheder, våbenproduktion, arbejdstager-rettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. Læs mere om RI-politik (Responsible Investments).

• Asset Allocation

En strategi, der i porteføljeanbefalinger har det formål at optimere en portefølje af værdipapirer ved at fordele investeringerne over forskellige typer af aktier, obligationer og andre aktivklasser.

• B-aktier

B-aktier har – modsat A-aktier – kun begrænset stemmeret. Enkelte selskaber har kun aktier med begrænset stemmeret noteret på fondsbørsen.

• Basispoint

Bruges i forbindelse med renteberegning og svarer til en hundrededel procent, f.eks. er 0,20 pct. = 20 basispoint.

• Bear market

Bear market er en betegnelse, der bruges om et værdipapir-marked, hvor priserne falder og investorerne er pessimistiske om den fremtidige udvikling. Man ser oftest navnet anvendt i forbindelse med aktiemarkederne, men det anvendes også om obligationsmarkederne, råvaremarkederne m.fl. Det modsatte af et bear market er et bull market.

• Benchmark

Er det markedsindeks, en investeringsforening holder afkastet i en afdeling op imod for at vurdere, om afdelingen har gjort det godt. OMX Copenhagen Cap Index er eksempelvis benchmark for mange afdelinger med danske aktier. Udviklingen i et benchmark er ikke belastet af omkostninger. De afkast, investeringsforeninger præsenterer i årsrapporten, på hjemmesider og i øvrige materialer er derimod altid opgjort efter foreningens omkostninger. Nogle afdelinger har ikke et bestemt benchmark. Det skyldes, at der ikke findes et markedsindeks, som er repræsentativt for afdelingens investeringsområde. I enkelte afdelinger benyttes benchmark kun som en indikator. I en indeksbaseret afdeling er benchmark også styrende for afdelingens investeringssammensætning.

• Blandede afdelinger

Blandede afdelinger investerer både i obligationer og aktier ud fra nærmere fastsatte rammer. Fordelen ved afdelingerne er, at investor nyder godt af obligationernes stabilitet og aktiernes mulighed for højere afkast.

• Blue chip

Amerikansk børsudtryk for en veletableret virksomhed med en stor markedsværdi og høj kreditværdighed. I Danmark er aktier som Novo Nordisk og A. P. Møller blue chip-aktier. Fordelen ved at investere i blue chip aktier er, at investor er sikret en god omsættelighed og opmærksomhed omkring papiret.

• Branchebaseret

Aktieafdelinger, som investerer ud fra et bestemt tema f.eks. i aktier inden for teknologi eller health care.

• Bull market

Bull market bruges som betegnelse for et værdipapirmarked, hvor priserne stiger og investorerne er optimistiske om den fremtidige udvikling. Man ser oftest navnet anvendt i forbindelse med aktiemarkederne, men anvendes også om obligationsmarkederne, råvaremarkederne m.fl. Det Modsatte af et bull market er et bear market

• Bæredygtig investering

Den lovgivningsmæssige definition af bæredygtige investeringer er investeringer, der enten bidrager til miljømæssige mål eller sociale mål.

Miljømæssige eller sociale mål er f.eks.:
• Energieffektiviseringer (spare energi, som f.eks. efterisolering af et hus)
• Vedvarende energi (f.eks. vindmøller og solceller)
• Sikre genanvendelse af materialer (såkaldt cirkulær økonomi)
• Mindske eller hindre forurening af jord, luft og vand
• Udvidelse af biodiversiteten
• Fremme af social integration
• Udvikling af dårligt stillede lokalsamfund

Samtidig er det et krav, at investeringen ikke er til væsentlig skade for nogen af disse miljømæssige eller sociale mål, og at de virksomheder, der investeres i, overholder god ledelsespraksis. God ledelsespraksis er fokus på arbejdstagerforhold i form af rettigheder og aflønning. Herudover dækker god ledelsespraksis også over solide ledelsesstrukturer, fraværet af korruption og bestikkelse, samt overholdelse af skatteregler.

• Bæredygtighedsfaktorer

Bæredygtighedsfaktorer er en samlebetegnelse for en række enkeltfaktorer. Ifølge lovgivningen er bæredygtighedsfaktorerne følgende: klima og andre miljømæssige forhold, sociale og medarbejderforhold samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.

• Børs

Handelsplads for værdipapirer. Nasdaq Copenhagen A/S er i Danmark stedet, hvor der handles med børsnoterede værdipapirer som aktier, investeringsbeviser, obligationer med mere.

• Børskurs

Kursen på aktier, obligationer og investeringsbeviser noteret på en fondsbørs.

• Børsnotering

Aktier, obligationer og investeringsbeviser, der er noteret på en fondsbørs, herhjemme Nasdaq OMX Copenhagen, betragtes som børsnoterede. Børsnoteringen sikrer omsættelighed og opmærksomhed omkring papiret, men har ikke den store betydning for investeringsbeviser. Det skyldes, at kursen på investeringsbeviser fastsættes ud fra den indre værdi, ligesom investorerne er sikret en indløsningsgaranti. Børsnoterede værdipapirer behandles ofte skattemæssigt anderledes end unoterede værdipapirer.

• Børspause

Børspause betyder, at du midlertidigt ikke kan handle et værdipapir – f.eks. investeringsbeviser. Børspause i en afdeling skyldes oftest tekniske eller systemmæssige komplikationer og er ofte ganske kortvarige. Det kan dog også skyldes at der er usikkerhed omkring værdien på de underliggende investeringer. Når der er børspause i en afdeling, kan du hverken købe eller sælge beviser i afdelingen.

• Central information

Et 3-siders dokument, som indeholder de mest centrale oplysninger om hver enkel afdeling. Dokumentet er fuldt standardiseret efter en EU-forordning og skal følges af alle europæiske investeringsforeninger, hvilket gør det lettere at sammenligne afdelinger på tværs af investeringsforeninger og landegrænser. Et nøgleelement i central information er en risikoskala, hvor hver enkelt afdeling skal indplaceres. Risikoskalaen går fra 1 – 7, hvor de mest kursstabile afdelinger får et 1-tal, mens et 7-tal indikerer, at afdelingen svinger betydeligt fra år til år – men omvendt også indebærer bedre afkastmuligheder end afdelinger i den anden ende af skalaen.

• Certifikatudstedende

I en certifikatudstedende afdeling køber investorerne et antal omsættelige andele/beviser – typisk i stykker af 100 kr. til en bestemt kurs.

• CO2e-intensitet

Dette nøgletal sætter et selskabs CO2 udledning i forhold til dets omsætning eller balance, så nøgletallet kan sammenlignes på tværs af selskaber. Det tilføjede ”e” står for ækvivalent (på engelsk equivalent), hvilket betyder, at andre drivhusgasser er omregnet til CO2.

• Cirkulerende beviser

Antallet af beviser i en enkelt afdeling.

• Cykliske aktier

Cykliske aktier er en betegnelse, der ofte bruges om aktier, der er mere følsomme over for samfundsøkonomien, og som typisk klarer sig godt i økonomiske vækstperioder. Det er f.eks. selskaber inden for råstofudvinding, kapitalgodeindustri, byggeri og teknologi. I Danmark er AP Møller-selskaberne, GN Store Nord og DSV eksempler på cykliske selskaber. Det modsatte af cykliske aktier er defensive aktier

• Defensive aktier

Selskaber, som kan klare sig godt, selvom samfundsøkonomien er præget af lav vækst, kaldes for defensive. Det er f.eks. selskaber inden for finans, forbrugsgoder, medicin og forsyningsvirksomhed. I Danmark er Lundbeck og Novo eksempler på defensive selskaber. Det modsatte af defensive aktier er cykliske aktier

• Depot

Et depot er i dag en elektronisk registrering af aktier, obligationer og investeringsbeviser. Du skal have et depot, hvis du vil investere i investeringsbeviser. Depotet oprettes i et pengeinstitut eller f.eks. på saxobank eller Nordnet.

• Depotselskab/-bank

Den bank, som opbevarer de værdipapirer, investeringsforeningen investerer i på investorernes vegne. Depotselskabets rolle er beskrevet i lov om investeringsforeninger m.v.

• Derivat

Et derivat er et værdipapir, hvis fremtidige værdi følger prisudviklingen på et bagvedliggende aktiv. Det mest kendte eksempel på et derivat er en aktie

• Din købs-og salgkurs

Din købs- og salgskurs er den seneste kurs, du kan handle fonden til som strakshandel. Kursen tager ikke højde for dine eventuelle handelsomkostninger. Kursen justeres løbende hen over dagen, dog kun på bankdage. Kursen er typisk ca. 15 minutter forsinket – afhænger af den handelsplatform du handler på.

• Direkte rente

Den direkte rente angiver, hvor meget en obligationsinvestor modtager i årlig rente pr. investeret krone. Hvis den nominelle rente f.eks. er 7 pct., og kursen på obligationen er 95, er den direkte rente 7 x 100 / 95 = 7,37 pct. Den direkte rente tager ikke højde for eventuelle kursgevinster og giver derfor et dårligt billede af det samlede afkast eller forrentningen.

• Dow Jones

Indeks for aktier på fondsbørsen i New York. Omfatter kun 30 aktier, men opfattes alligevel som et af de toneangivende aktieindeks i USA.

• Dækningsbidraget

Dækningsbidraget er et udtryk for, hvor stort et beløb en virksomhed har tilbage til at dække de faste omkostninger, efter variable omkostninger er fratrukket.

• EBIT

EBIT er et nøgletal og en engelsk forkortelse for ”Earnings Before Interest & Taxes”. EBIT betyder på dansk ”resultatet af den primære drift” og er virksomhedens resultat før renter og skat. Formlen for EBIT er: (egenkapital + rentebærende gæld – likvid beholdning). Nøgletallet er derfor en afgørende indikator for, hvor sund en virksomhed er.

• Effektiv rente

Udtrykker det samlede forventede afkast af en obligationsinvestering. Den effektive rente inkluderer de løbende rentebetalinger og geninvesteringerne af disse samt eventuelle kursavancer eller tab ved udtrækninger og udløb. Den effektive rente tager ikke højde for skat eller afgift. Denne effektive rente på investeringerne må ikke tages som udtryk for det forventede afkast fra afdelingen. Det skyldes, at investeringerne løbende justeres ud fra forventninger til markederne, at renteniveauet i samfundet hele tiden ændrer sig, samt at der er en række omkostninger forbundet med at administrere afdelingen.

• Efficient rand

Beskriver den optimale kombination mellem obligationer, aktier og andre aktivklasser set i forhold til den ønskede risiko. Den efficiente rand bruger man til at sikre det teoretisk set rigtige forhold mellem afkast og risiko.

• Emerging markets

Fællesbetegnelse for lande, hvor økonomierne er på vej til at udvikle sig til markeds-økonomier efter vestlig standard. Omfatter lande som Rusland, Brasilien og Malaysia. »Nye markeder« er en anden betegnelse for emerging markets.

• Emission

Udstedelse af investeringsforeningsandele, obligationer og aktier. Betegnelsen benyttes både i forbindelse med udstedelse af fondsaktier og i forbindelse med nytegning.

• Emissionskurs

Emissionskursen er den indre værdi tillagt emissionstillæg. Tillægget dækker udgifter til køb af værdipapirer og valuta samt tegningsprovision til finansielle formidlere. Nye afdelinger i en investeringsforening introduceres altid til emissionskurs.

• Emissionstillæg

Nye beviser i en afdeling i en investeringsforening sælges til emissionskurs – det vil sige den indre værdi + et emissionstillæg. Emissionstillægget dækker blandt andet udgifter til køb af værdipapirer og valuta samt tegningsprovision til finansielle formidlere. Tillæggets størrelse varierer fra afdeling til afdeling afhængig af, hvad det koster at købe de underliggende papirer. Typisk har danske obligationsafdelinger de laveste tillæg, mens afdelinger med udenlandske aktier og high yield obligationer generelt har de højeste tillæg.

• Erhvervsobligationer/Virksomhedsobligationer

Obligationer udstedt af en erhvervsvirksomhed. Obligationerne kan være et alternativ til, at selskabet udsteder aktier eller optager et lån i en bank.

• ESG

ESG står for “Environment, Social and Governance”. ESG investeringer handler om at investere ud fra miljømæssige, sociale- og ledelsesmæssige aspekter.

• ETF/Indeksfond

ETF (Exchange Traded Funds) – også kaldet indeksfonde – er en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen. Fondene er typisk investeret i enten aktier eller obligationer, men der findes også ETF’er inden for fx råvarer og ejendomme. Mange ETF’er er såkaldt ”passive” eller ”indeksbaserede”, hvor intentionen er at bringe omkostningerne ned til et minimum ved at følge bestemte markeder eller investeringstilgange. Målet er at ramme et indeksgennemsnit – som fx OMX C25 eller prisen på en bestemt råvare.

• EU’s risikoskala

EU’s risikoskala er en måde at kategorisere risikoen for en given portefølje. Skalaen går fra 1 til 7 hvor 1 er en meget lav risiko og 7 er en meget høj risiko. Risikoen udregnes som porteføljens VEV- Value-at-risk equivalent volatility, som er et matematisk udtryk for hvor meget porteføljen svinger. Porteføljens VEV udregnes på baggrunds af historisk data 5 år tilbage i tiden. Hvis porteføljen ikke har til 5 års historisk data, forlænges der med data fra porteføljens benchmark.

• Ex kupon

“Betyder uden udbytte.” Fra januar og frem til forårets generalforsamling kan nye og eksisterende investorer købe beviser i en række af investeringsforeningernes obligationsbaserede afdelinger og i visse aktieafdelinger uden udbyttet (kuponen) for det foregående år. Dette udbytte er ellers indeholdt i kursen på beviserne frem til generalforsamlingen, hvor investorerne får det udbetalt. Ved at købe beviserne ex kupon undgår investor at betale for et udbytte, der udbetales som skattepligtig indkomst kort tid efter. Investor betaler altså mindre for ex kupon-beviserne. Til gengæld går der også længere tid, før han/hun får det første kontante udbytte af sin investering. Beviserne anbefales især til investorer, der investerer almindelig opsparing.

• Fed Funds

Interbankrenten i USA – altså den rente, de amerikanske banker betaler for at låne af hinanden.

• Finanstilsynet

Offentlig instans under Økonomiministeriet, som fører tilsyn med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforeninger m.v. Se www.finanstilsynet.dk.

• Fintech

Et begreb sammensat af ordene ”financial” og ”technology”. Betegner et nyt møde mellem finanssektoren og it-branchen, som i disse år er i markant vækst og kaster et væld af nye produkter og mindre start-up virksomheder af sig. Software-baserede fintech-løsninger dækker fx områder som investeringer, låneformer, betalinger og digitale identitetsløsninger. Efterhånden har de større og mere etablerede virksomheder også fået øjnene op for området, og mange banker melder sig nu på banen som investorer og teknologiudviklere.

• Fonde der fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika (artikel 8)

Denne type af fonde fremmer miljømæssige (E) og/eller sociale (S) forhold samt sikrer god ledelsespraksis (G). Afhængig af fondens investeringsstrategi kan dette ske via screening, eksklusion, inklusion og aktivt ejerskab. Fondene kan investere delvist i bæredygtige investeringer, men de har ikke bæredygtige investeringer som deres mål. Fonde, der fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika, er underlagt oplysningskrav i artikel 8 i EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

• Fonde med et bæredygtigt investeringsmål (artikel 9)

Fonde med et bæredygtigt investeringsmål investerer i økonomiske aktiviteter, som bidrager til et bæredygtigt mål. Det kan være reduktion af CO2, biodiversitet, cirkulær økonomi eller andre af FN’s verdensmål. Fondene kan også investere i økonomiske aktiviteter, som bidrager til et socialt mål som for eksempel arbejdsforhold, social integration, menneskelig kapital eller andre af FN’s sociale mål. Derudover må disse fonde ikke gøre væsentlig skade på andre bæredygtige mål.

• Fondsaktieemission

En del af et aktieselskabs reserver omdannes til aktiekapital og fordeles blandt de hidtidige aktionærer i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning.

• Formidlingshonorar

Formidlingshonoraret er betalingen for, at investorerne får rådgivning om beviserne hos foreningens distributionskanaler. Rådgivningen – typisk i banken – er med til at sikre, at investorerne får den rigtige individuelle sammensætning af beviser – ud fra risikoprofil, skatteforhold, investeringshorisont m.v. Formidlingshonoraret er en del af de årlige administrationsomkostninger. Beløbene opgjort i kroner indgår i foreningens årsrapport under betegnelsen “Markedsføringsomkostninger”.

• Forvaltningsafdeling

En forvaltningsafdeling er en funktion i et pengeinstitut, som er godkendt af justitsministeriet til at opbevare og eventuelt pleje båndlagte midler. Det kan f.eks. være tilhørende umyndige eller personer under værgemål, myndiges båndlagte midler samt midler tilhørende fonde og legater. Disse midler kan efter nærmere regler investeres i investeringsbeviser.

• Franko kurtage

Franko betyder uden handelsomkostninger. Når nye afdelinger introduceres, tilbydes disse franko kurtage, dvs. uden handelsomkostninger i tegningsperioden. Der er dog et mindre gebyr pr. handel til Værdipapircentralen (beløbet kan variere fra bank til bank).

• Friværdi

Friværdien i din bolig er forskellen mellem det, som boligen er værd, og den gæld, du har i boligen. Vil du finde din friværdi, skal du altså trække din gæld i boligen fra den forventede salgsværdi. Når du har friværdi, kan du have mulighed for at tage et lån i den.

• Funds og funds

Funds of funds er en investeringsforening, som primært investerer i andre investeringsforeninger. Funds of funds eksisterer primært i udlandet, da funds of funds skattemæssigt endnu ikke er attraktivt i Danmark.

• Future

En future er en standardiseret bindende aftale om på et fremtidigt tidspunkt at købe eller sælge en aftalt mængde af et underliggende aktiv – f.eks. en obligation eller en aktie. En future handles i markedet – f.eks. på en børs.

• G/T

En forkortelse for gevinst/tab. Samlet G/T (gevinst/tab) angiver gevinst/tab, som depotet alt i alt har givet i form af kursgevinst, udbetalte udbytter og realiseret gevinst/tab. Tallet vedrører således både eksisterende og solgte beviser. Realiseret G/T er den samlede gevinst eller tab efter, at beviserne er realiseret, dvs. solgt.

• Gearing

Gearing betyder at låne til at investere for. Det øger risikoen ganske betydeligt, fordi lånet jo altid skal betales tilbage – uanset hvordan investeringsmarkederne arter sig.

• Generalforsamling

Den øverst besluttende myndighed i f.eks. et aktieselskab eller en investeringsforening. På generalforsamlingen gennemgås beretningen og regnskabet, ligesom udbyttesatserne skal vedtages formelt.

• Geninvestering af udbytter

Du kan tilmelde dig en ordning, hvor dele af eller hele udbyttet automatisk geninvesteres i samme afdeling(er) i stedet for at blive udbetalt. Automatisk geninvestering er en nem og billig måde, du kan geninvestere dit udbytte fra en investeringsforeningsafdeling på, hvis udbyttet efter udbytteskat overstiger kr. 1.000. Udbytte fra tilmeldte investeringsforeningsafdelinger bliver geninvesteret automatisk, når du har underskrevet en aftale med banken. Ordningen gælder både personer og virksomheder. Kan ikke ske via Nordnet.

• Gennemsnitsmetoden

Beregningsmetode, der benyttes ved opgørelse af anskaffelsessum ved salg af visse beviser. Solgte beviser, som stammer fra en beholdning, der ikke er købt på én gang, optages ved beregningen af avance/tab til en kursværdi, som beregnes ved at dividere den samlede anskaffelsessum for alle investeringsbeviser med antallet af beviser.

De først købte investeringsbeviser betragtes som solgt først.

• Geografisk baseret

Afdelinger, som investerer i et eller flere specifikke geografiske områder – eksempelvis kinesiske aktier eller europæiske aktier.

• Handelsomkostninger

Betegnelsen dækker investorernes omkostninger ved at købe og sælge beviser i foreningen. Beløbet står på handelsnotaen fra banken.

• Hedge funds

Hedge Funds eller på dansk hedgefond eller hedgeforening hører overordnet til i gruppen af alternative investeringer, som ud over hedge funds omfatter fast ejendom og private equity – altså investering i unoterede aktier. Hedge funds er bl.a. som følge af skattereglerne endnu ikke særligt udbredte i Danmark. Hedge funds minder på mange måder om investeringsforeninger. De arbejder også ud fra en filosofi om risikospredning. Der er dog en række forskelle. Nogle hedge funds investerer i aktiver, som ikke er mulige for investeringsforeninger: Herunder valuta og råvarer. Men mange investerer i obligationer og aktier, ligesom investeringsforeningerne gør. Mange hedge funds – men ikke alle – anvender desuden gearing (lånekapital) i deres investeringsstrategi. Og hvor investeringsforeninger kun kan tjene penge, når markederne stiger, så kan hedge funds også tjene penge, når markederne falder. Det skyldes, at hedge funds kan anvende en række særlige finansielle instrumenter – også som led i andet end risikoafdækning.

• High Yield

Obligationsudstedernes kreditværdighed inddeles i to hovedgrupper: High Yield og Investment Grade. High Yield-obligationer har den dårligste kreditvurdering af de internationale kreditvurderingsinstitutter. En High Yield-obligation er en obligation, der har fået tildelt ratingen Ba1 eller lavere hos Moody’s og BB+ eller lavere hos Standard & Poors.

• Honorar for porteføljerådgivning

Honorar for porteføljerådgivning er det beløb, afdelingen betaler til porteføljerådgiverne for at få rådgivning om enkeltinvesteringerne. Honoraret er en del af de årlige administrationsomkostninger.

• Horisontafkast

Når renten stiger i samfundet, så falder kursen på obligationer – og dermed også investors afkast. Modsat ved rentefald. Så får investor en kursgevinst oven i den løbende renteindtægt. Horisont-afkastet viser, hvad afkastet af en obligationsportefølje – fx en afdeling af en investeringsforening – kan blive, når renten stiger eller falder.

• Hvidvask

Hvidvask er et forsøg på at skjule, at en indtægt stammer fra en kriminel handling. Der kan være tale om penge eller andre værdier, som stammer fra fx narko, skatteunddragelse, bedrageri, korruption eller insiderhandel. Hvidvask har til formål at ”forandre” illegale (sorte) penge til legale (hvide) penge. For at kunne bruge udbyttet fra en strafbar handling, må de kriminelle få udbyttet til at se ud, som om at det er erhvervet på lovlig vis. Metoder til at sløre hvidvask kan fx være at veksle pengene til en anden valuta, at overføre pengene elektronisk til udlandet (ofte ved brug af selskaber uden reel aktivitet) eller anvendelse af pengene til køb af fx fast ejendom eller aktiver til erhvervsvirksomhed.

• Højrentelande

Fælles betegnelse for de mere ustabile obligationsmarkeder i Latinamerika, Fjernøsten og Østeuropa. Her er renten på obligationer typisk meget højere end i f.eks. Danmark og Europa, men risikoen er også noget højere. Derfor er det vigtigt at have en god risikospredning, når man investerer i obligationer fra højrentelandene.

• Indeksbaseret

Afdelinger, hvor investeringerne er sammensat, så de ligger tæt op ad et eller flere markeder. Derved har investor meget stor sikkerhed for, at afdelingens afkast vil svare til markedsudviklingen. Afdelingernes afkast vil dog typisk være en smule lavere end udviklingen i det valgte indeks. Det skyldes omkostningerne i afdelingerne. Indeksbaserede afdelinger kaldes også passivt styrede afdelinger. Modstykket til indeksbasering er aktivt styrede afdelinger.

• Indeksobligationer

Ved indeksobligationer er usikkerheden om inflationsudviklingen fjernet, idet værdien af obligationerne løbende justeres med inflationen.

• Indeksobligationer

Ved indeksobligationer er usikkerheden om inflationsudviklingen fjernet, idet værdien af obligationerne løbende justeres med inflationen.

• Indirekte omkostninger

De direkte omkostninger er omkostninger, der fremgår af en handelsnota. Det er typisk kurtage, skat og depottransaktionsomkostninger. De indirekte omkostninger består typisk af det estimerede kurstab (spread), du har imod dig, når du handler. Dette er estimerede handelsomkostninger. De indirekte omkostninger nævnt i forbindelse med ÅOP er beregnet som de estimerede totale handelsomkostninger fratrukket afdelingens handelsomkostninger, der allerede indgår i ÅOP.

• Indløsningsfradrag

Når en investor sælger (indløser) sine beviser, trækkes der et indløsningsfradrag fra i indre værdi. Dette fradrag dækker foreningens omkostninger ved, at en investor sælger sine beviser. Det er altså den enkelte investor, der betaler de omkostninger, der er forbundet med at »melde sig ud«.

Indløsningsfradraget varierer fra afdeling til afdeling – afhængigt af omkostningerne ved at sælge de underliggende værdipapirer og valuta. Danske obligationsafdelinger har typisk de laveste fradrag, mens afdelinger med udenlandske aktier og high yield obligationer generelt har de højeste fradrag. Se også »Indløsningskurs«.

• Indløsningsgaranti

Investorerne kan altid sælge deres beviser tilbage til foreningen til indløsningskurs. I praksis vil foreningernes depotselskab altid stå for en eventuel indløsning (salg).

• Indløsningskurs

Indløsningskursen er den indre værdi fratrukket indløsningsfradrag (max. 1 pct.), og dækker foreningens omkostninger til indløsning af beviser m.v. Fradraget sikrer, at investorer, der »melder sig ud«, bl.a. selv betaler de omkostninger, der er forbundet hermed. Lov om investeringsforeninger m.v. sikrer investorerne en indløsningsret til indløsningskursen – i princippet uanset om alle investorer i en afdeling skulle finde på at sælge beviserne tilbage samme dag.

Indløsningsfradraget varierer fra afdeling til afdeling. Helt afhængig af omkostningerne ved at sælge de underliggende værdipapirer og valuta. Danske obligationsafdelinger har de laveste fradrag, mens afdelinger med udenlandske aktier og high yield obligationer generelt har de højeste fradrag.

• Indlåsningseffekt

Indlåsningseffekt er når den cirkulerende mængde i en obligation er lille nok til, at en enkelt eller få investorer sidder med alle eller hovedparten af obligationerne. Dermed kan der opstå uligevægt mellem udbud og efterspørgsel, hvilket kan resultere i en højere kurs på obligationen, end hvad en låntager havde forventet at indfri sit lån til.

• Indre værdi

Den regnskabsmæssige værdi af et bevis i en afdeling af en investeringsforening. Den indre værdi beregnes ved at opgøre kursværdien af alle afdelingens investeringer og dividere med antallet af udstedte beviser. Udenlandske værdipapirer omregnes til danske kroner efter dagens valutakurs. Den indre værdi beregnes flere gange dagligt og skal for børsnoterede afdelinger oplyses til Nasdaq OMX Copenhagen.

• Indtrædelsesomkostning

Engangsomkostninger før eller efter investering. Det beløb udtrykt i procent, der p.t. maksimalt kan fratrækkes, før midlerne investeres. Kaldes også “emissionstillæg”.

• Informationsratio

Et udtryk for forholdet mellem merafkastet og risikoen af en investeringsportefølje i forhold til et benchmark. Nøgletallet udtrykker, hvor meget merafkast en investor har opnået ved at påtage sig en given risiko i forhold til benchmark. Jo højere Information Ratio er, desto bedre har investeringen været i forhold til benchmark. Er information ratio positiv, har afdelingen klaret sig bedre end benchmark.

• Institutionelle investorer

Pensionskasser, fonde, forsikringsselskaber m.v. Disse professionelle investorer er også kunder i investeringsforeningerne.

• Investering Danmark

Investering Danmark er brancheforening for udbydere af investeringsfonde og kapitalforvaltning, og interessevaretagelsen sker i regi af Finans Danmark. Investeringsfondsbranchen blev stiftet i 1984 under navnet “Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation”. I 1997 skiftede foreningen navn til “InvesteringsForeningsRådet” – og i april 2014 kom navneskiftet til “Investeringsfondsbranchen”. I 2017 valgte Investeringsfondsbranchen og Finans Danmark at samle kræfterne. I den forbindelse skiftede Investeringsfondsbranchen navn til det nuværende Investering Danmark.

Læs mere om investering Danmark her www.finansdanmark.dk.

• Investeringsbevis

Investorernes bevis på ejerskabet i foreningen. Du får dog ikke beviset i hånden, når du køber. Dine investeringsbeviser registreres i stedet elektronisk i Værdipapircentralen som andre danske værdipapirer. Et investeringsbevis hedder også en investeringsforeningsandel eller bare en andel. I daglig tale bruges dog investeringsbevis.

• Investeringsforening

En investeringsforening er en forening, som modtager penge fra en kreds af investorer, og herefter investerer pengene i mange forskellige værdipapirer efter regler fastsat i lov om investeringsforeninger m.v. Investeringsforeningen skal sikre investorerne en god risikospredning af deres værdipapiropsparing og er et alternativ til at investere direkte i værdipapirer, f.eks. aktier og obligationer.

• Investeringsforvaltningsselskab

I de fleste investeringsforeninger er den daglige administration lagt i hænderne på et investeringsforvaltningsselskab – der er underlagt Lov om Finansiel Virksomhed.

• Investeringshorisont

Den periode der går, fra du har investeret din opsparing, til du ønsker at bruge det investerede beløb.

• Investeringspolitik

Hver afdeling i investeringsforeningen har en investeringspolitik, som blandt andet beskriver afdelingens benchmark, valutastrategi og investeringsområde.

• Investeringsprofil

Før du investerer i værdipapirer, bør du få defineret din investeringsprofil. Det indebærer blandt andet, at du tager stilling til din investeringshorisont, risikovillighed, skatteforhold og formålet med opsparingen.

• Investeringsstil

Investeringsstil er normalt et udtryk for den grundlæggende måde, investeringerne udvælges i den enkelte afdeling. Normalt skelnes mellem aktivt styrede afdelinger og indeksbaserede afdelinger.

• Investment Grade

Obligationsudstedernes kreditværdighed inddeles i to hovedgrupper: Investment Grade og High Yield. Investment Grade-obligationerne har den bedste kreditvurdering af de internationale kreditvurderingsinstitutter. En Investment Grade-obligation har ratingen Baa3 eller højere hos Moody’s og BBB- eller højere hos Standard & Poors.

• KID

KID (Key Information Document) er den engelske betegnelse for Central information, som er et 3-siders dokument, som indeholder de mest centrale og vigtigste oplysninger om hver enkelt afdeling. Dokumentet er fuldt standardiseret og er en konsekvens af et EU-forordning.

• Kapitalindkomst

Indkomstkategori, hvor skattesatsen afhænger af skatteyderens indkomst- og formueforhold samt bopælskommune.

• Knækrente

Når der er to eller flere saldointervaller for et produkt kan renten beregnes efter knækprincippet. Knækprincippet vil sige, at den del af saldoen, som ligger inden for det første knæk forrentes med én rentesats, mens beløbet for efterfølgende knæk forrentes med andre rentesatser.

• Kontoførende investeringsforening

I kontoførende afdelinger har hver investor en konto i foreningen/afdelingen. Afdelinger i en investeringsforening er enten certifikatudstedende eller kontoførende. Kontoførende bruges alene til institutionelle investorer.

• Korrelation

Et udtryk for, hvor meget to værdipapirer svinger i takt. Jo mere en stigning på eksempelvis ét marked følges af en stigning på et andet, desto større er korrelationen. To afdelinger med danske obligationer vil typisk have en høj korrelation. Omvendt vil en dansk obligationsafdeling og en afdeling med f.eks. biotek-aktier ofte svinge meget lidt sammen – måske lige frem modsat. Så er korrelationen negativ Søger man den mest stabile investering, bør man generelt sammensætte sin portefølje af investeringer, hvor korrelationen er lille. Der er normalt en god ide at fordele sin opsparing over flere forskellige afdelinger i investeringsforeningen. Det skyldes, at aktier og obligationer ofte udvikler sig forskelligt. Og ved både at købe investeringsbeviser med aktier og obligationer, så opnår du en bedre risikospredning og mulighed for et bedre afkast.

• Korrelationskofficient

Korrelationskoefficienten er et ofte benyttet mål for lineær korrelation. Ydergrænserne for korrelationskoefficienten er henholdsvis +1 og -1, hvor +1 betyder de svinger fuldstændigt i takt, -1 betyder de svinger fuldstændigt modsat af hinanden, og 0 betyder der er ingen lineær sammenhæng.

• Korte obligationer

Obligationer med en løbetid på 0-5 år.

• Kreditobligation

Obligation, hvor der er en potentiel risiko for, at udstederen ikke kan holde sine betalingsforpligtelser over for obligationsinvestor/-ejer. Kreditobligationer er en fælles betegnelse for obligationer udstedt af virksomheder, realkreditinstitutter og internationale institutioner – altså i princippet alt andet end statsobligationer. Danske realkreditobligationer er eksempler på kreditobligationer. Kreditobligationer giver typisk investor en højere rente end statsobligationer fra samme lande, fordi risikoen er lidt højere. Denne risiko vurderes løbende af de internationale kreditvurderingsinstitutter som Moody’s og Standard & Poor’s Corp.

• Kreditpræmie

Den merrente, som investorerne får på virksomhedsobligationer og Emerging Markets-obligationer i forhold til renten på traditionelle, sikre statsobligationer i samme valuta.

• Kreditrisiko

Kreditrisikoen er risikoen for, at en obligationsudsteder ikke kan betale sin gæld eller får nedjusteret sin kreditværdighed. Den risiko varierer fra obligation til obligation. Nogle er meget sikre – andre mere usikre. Obligationernes rating fortæller, hvor sikker den enkelte obligation er. Ratingen uddeles af ratingbureauer, som er eksperter i at vurdere obligationer og overvåge udstedernes kreditværdighed.

I danske obligationsafdelinger er kreditrisikoen normalt lav, fordi de har store dele af formuen placeret i solide statsobligationer. I afdelinger, der investerer i erhvervsobligationer eller statsobligationer fra f.eks. Latinamerika er kreditrisikoen normalt højere. I nogle afdelingers investeringspolitikker er der defineret grænser for, hvor usikre obligationer, man ønsker at købe. Derved holdes risikoen nede.

• Kreditspænd

Udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid.

• Kreditvurderng

Ratingbureauerne (f.eks. Moody’s og Standard & Poor’s) vurderer obligationsudstedernes evne til at tilbagebetale gæld. En god kreditvurdering (eller rating) betyder, at ratingbureauerne har stor tiltro til udstederens betalingsevne. Jo bedre rating eller kreditvurdering, des bedre vurderes udstederens betalingsevne.

• Krypto

En kryptovaluta (crypto currency) er en digital valuta og et decentralt betalingssystem, der bruger avanceret kryptografi til at sikre transaktioner, typisk via blockchain-teknologi. Betalinger med kryptovaluta sker sikkert og direkte mellem betaler og betalingsmodtager, som ikke behøver at kende eller have tillid til hinanden. Siden fremkomsten af Bitcoin i 2009 er der kommet en lang række kryptovalutaer på markedet, bl.a. Ethereum, Litecoin og Ripple.

• Kurs

Den pris værdipapirer handles til.

• Kurs gevinst/tab

Forskellen mellem salgsværdien og købsværdien af et værdipapir.

• Kurtage

Omkostninger ved køb og salg af værdipapirer.

• Lagerbeskatning

Lagerbeskatningsprincippet består i, at årets gevinst eller tab – hvad enten det er fremkommet ved salg eller blot formueændring – skal opgøres og påføres selvangivelsen. Årets urealiserede avancer beskattes året efter. Hvis der er realiseret investeringsbeviser i løbet af året, bliver eventuelle avancer beskattet i realisationsåret. Det er skatteyderen selv, der skal opgøre avancer og tab – både fra salg og formuebevægelser – og skrive disse på selvangivelsen. Se også Lagerprincippet.

• Lagerprincippet

Beregningsmetode, der medfører, at såvel realiserede som urealiserede avancer og tab skal regnes med i grundlaget for beregning af skat. Metoden benyttes i forbindelse med pensionsopsparing og gælder både for børsnoterede og ikke-børsnoterede investeringsbeviser. Metoden anvendes ved beregning af pensionsafkastskatten og ved beregning af indtægter fra investering i akkumulerende afdelinger.

• Landerisiko

Landerisikoen er den risiko, der knytter sig til et enkelt land. Mange vil f.eks. mene, at der er mere risikabelt at investere i Brasilien end i Danmark – blandt andet fordi Brasilien anses for at være at være mindre politisk stabilt end Danmark. En anden landerisiko kan f.eks. knytte sig til, at ikke alle værdipapirmarkeder er lige regulerede. Landerisikoen i den enkelte afdeling afhænger også af antallet af lande, der er med i porteføljen. Alt andet holdt lige, vil færre lande, medføre større landerisiko.

• Large cap-aktier

Large cap, mid cap og small cap er ikke et klart defineret begreb på de finansielle markeder. Typisk er de en funktion af børsen, størrelsen på de andre aktier på børsen samt størrelsen af de mindste aktier i børsens blue chip index eksempelvis OMXC20.Typisk har small cap aktier en markedsværdi på under 1 – 2 mia. USD, mid cap aktier typisk en markedsværdi på under 10-15 mia. USD og over 1-2 mia. USD og large cap aktier en markedsværdi, der er højere end 10-15 mia USD.

• Likvide midler

Den del af foreningens formue, som ikke er investeret i værdipapirer, men står på en konto i depotselskabet.

• LIBOR renten

London Inter-Bank Offered Rate er en rente, der udtrykker den pris, bankerne betaler for at låne penge af hinanden.

• Lov om investeringsforeninger m.v.

Den danske lovgivning, som regulerer foreningernes virksomhed. Foreningerne er også underlagt et særligt EU-direktiv – det såkaldte UCITS-direktiv.

• Løbetid

Enhver obligation har en løbetid. Den udtrykker, hvornår obligationsejeren med sikkerhed vil modtage det sidste afdrag/rente.

• Management-honorar

Management-honorar betales til investeringsforeningerne. Det dækker betalingen for ydelser, der købes af foreningen, fx honorar for porteføljeforvaltning og porteføljerådgivning samt i nogle tilfælde formidlingshonorar. Management-honoraret er allerede trukket fra i afkastet på investeringen, da den er inkluderet i de løbende administrationsomkostninger.

• Markedsindeks

Et markedsindeks udtrykker den gennemsnitlige udvikling på et aktie- eller obligationsmarked. Bag et markedsindeks ligger kursudviklingen på en masse forskellige aktier eller obligationer. Morgan Stanleys verdensaktieindeks, som viser kursudviklingen på mere end 1.000 aktier fra USA, Japan, Europa m.v., er eksempelvis en meget benyttet målestok for afkastet på alle verdens aktiemarkeder. Markedsindeks kan være vægtet på forskellig måde. Normalt sættes indekset sammen ud fra markedsværdier, men der er f.eks. også indeks, der er sat sammen ud fra den økonomiske aktivitet i samfundet (BNP-vægtede).

• Markedsrisiko

Markedsrisikoen er den risiko, der knytter sig til hele aktiemarkedet eller hele obligationsmarkedet. Hvis hele aktiemarkedet eller obligationsmarkedet falder, kan selv den dygtigste investeringsforening ikke undgå at blive ramt. Risikospredningen i foreningen har kun lille effekt, hvis hele markedet falder. Aktier stiger typisk i en periode med optimisme og tiltro til økonomien. Hvis vi omvendt forventer en afmatning i økonomien, kan vi reducere lidt af markedsrisikoen ved at købe aktier, som er mindre afhængige af den økonomiske udvikling. Obligationer er ofte den bedste investering i usikre tider. Forventer vi rentestigninger, kan vi reducere obligationsafdelingernes samlede rentefølsomhed. Under markedsrisiko hører rente-, valuta- og aktierisiko.

• Market maker

En markedsdeltager, som løbende stiller forpligtende købs- og salgspriser i et værdipapir. Investeringsforeningernes depotselskaber har ofte rollen som market maker på de beviser, foreningen udsteder.

• Merafkast

Merafkast er det afkast, der overstiger et standardafkast (benchmark). Er merafkast positivt, har afdelingen givet et bedre afkast end benchmark.

• MiFID

Markets in Financial Instruments Directive (MiFID) er et EU-direktiv, hvis formål er at styrke beskyttelsen af investorer og at øge konkurrencen i handlen med finansielle instrumenter på værdipapirmarkederne.

• Mid cap-aktier

Large cap, mid cap og small cap er ikke et klart defineret begreb på de finansielle markeder. Typisk er de en funktion af børsen, størrelsen på de andre aktier på børsen samt størrelsen af de mindste aktier i børsens blue chip index eksempelvis OMXC20. Typisk har small cap aktier en markedsværdi på under 1 – 2 mia. USD, mid cap aktier typisk en markedsværdi på under 10-15 mia. USD og over 1-2 mia. USD og large cap aktier en markedsværdi, der er højere end 10-15 mia USD.

• Moody’s

Amerikansk kreditvurderingsbureau, der kreditvurderer virksomheder og andre obligationsudstedere. Kreditværdigheden klassificeres ved tildeling af en rating, hvor Aaa er bedst, Aa næstbedst etc. D er den dårligste rating.

• Morgan Stanley Capital International (MSCI)

Internationalt finanshus, som bl.a. beregner en række meget anerkendte markedsindeks for aktier. Læs mere på www.msci.com.

• Morningstar

Morningstar er et internationalt anerkendt ratingbureau, som er specialister i at rate – det vil sige vurdere – investeringsforeninger i forhold til hinanden. Morningstar tildeler hver måned alle afdelinger (fonde) en til fem stjerner. De danske afdelinger bliver rated mod europæiske afdelinger i samme kategori. Jo flere stjerner – desto bedre et afkast har afdelingen givet i forhold til tilsvarende europæiske afdelinger i kategorien gennem de seneste tre år, når man også tager højde for risikoen og omkostningerne. Du bør ikke alene basere dine investeringer på Morningstars stjerner, da historiske afkast ikke er garanti for fremtidige. Stjernerne kan benyttes som et supplement, når du vælger mellem de enkelte afdelinger, men du bør altid sammensætte en investering, som matcher din risikoprofil, tidshorisont, skatteforhold m.v.

Læs mere på www.morningstar.dk.

• Morningstar Sustainability Rating

Morningstar Sustainability Rating viser de enkelte fondes etiske og ansvarlige investeringsprofil, som går under betegnelsen ESG – Environmental, Social & Governance. Morningstar Sustainability Rating er et mål for, i hvor høj grad selskaber i en fond indarbejder ESG i deres forretningsmodel og processer. Ratingen tildeles fonde inden for Morningstar-kategorierne og kan derfor anvendes til at sammenligne graden af ESG i fonde med samme investeringsfokus. De enkelte fonde tildeles 1-5 globusser. Jo flere globusser, jo bedre er ESG-profilen.

Læs mere om metoderne bag ratingberegningerne på www.morningstar.dk.

• Navnenotering

Betyder, at investorens beviser noteres på navn i den enkelte investeringsforening. I nogle foreninger er navnenoteringen en forudsætning for at kunne stemme på generalforsamlingen.

• Nikkei

Toneangivende indeks på fondsbørsen i Tokyo. Omfatter 225 aktier i alle brancher.

• Nominel rente

Den rente, der tager hensyn til antallet af rentetilskrivninger over året. Har lånet en pålydende rente på 6 % med kvartalsvis rentetilskrivning. Så kan der beregnes en effektiv rente eller nominel rente på ca. 6,14 %. Bemærk at nominel rente i andre sammenhænge kan bruges som begrebet pålydende rente.

• Nulkuponrente

Der kan være tilfælde, hvor en obligation har en såkaldt nulkuponrente. Der vil her være tale om en obligation med en kuponrente på 0 %. Det vil derfor være en obligation, der ingen renter er forbundet med.

• Obligation

En obligation er et værdipapir, som forpligter udstederen til at betale en rente til obligationsejeren én eller flere gange om året. De almindeligste obligationer er statsobligationer, realkreditobligationer og erhvervsobligationer. I en investeringsforening kaldes afdelinger, som investerer i obligationer, for obligationsbaserede. Obligationer kan udstedes med forskellige lånetyper. De mest almindelige lånetyper er: Stående lån, serielån og annuitetslån.

Et stående lån er et lån, hvor ydelsen kun består af renter. Først når det stående lån udløber skal hele gælden betales. Et serielån er et lån, hvor der betales lige store afdrag i lånets løbetid. Et annuitetslån er et lån, hvor ydelsen er ens hele lånets løbetid. I starten består ydelsen hovedsagelig af renter, men efterhånden som lånet afvikles, bliver afdragsdelen større.

Den hidtidige erfaring har vist, at obligationer over en længere periode giver et lavere afkast end aktier. Til gengæld er obligationer mere kursstabile.

• Obligationsindeks

Måler det gennemsnitlige afkast på et eller flere obligationsmarkeder. Afkastet opgøres som den samlede værdiudvikling af renter, udtrækninger og kursudvikling.

• OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder

Et sæt af principper, som sætter retningslinjerne for ansvarlig virksomhedsadfærd. Principperne inkluderer transparens, ansvarlighed, bestyrelsestilsyn, respekt for aktionærernes rettigheder og nøgleinteressenters rolle.

• Officiel afkaststatistik

De danske investeringsforeninger offentliggør via brancheforeningen Investering Danmark jævnligt en fælles afkaststatistik over resultaterne 1, 3, 5, 7 og 10 år tilbage i tiden. Se mere på www.finansdanmark.dk.

• Omsætningshastighed

Nøgletal som viser, hvor mange gange afdelingens beholdning af aktier eller obligationer er omsat ved porteføljepleje i løbet af året. Opgøres i antal gange pr. år. Ved porteføljepleje forstås handler, som skyldes omlægning af beholdningen – eksempelvis i forbindelse med ændringer i strategien. Køb og salg i forbindelse med eksempelvis emissioner og indløsninger regnes derfor ikke med i dette nøgletal.

• OMXC20

Indekset over de 20 mest handlede danske aktier.

• Optioner

En option er en kontrakt, der giver ejeren retten, men ikke pligten, til at købe eller sælge et aktiv på et bestemt fremtidigt tidspunkt, kaldet udløbsdatoen, til en aftalt kurs, kaldet aftalekursen. For denne ret betaler ejeren af optionen en optionspræmie til udstederen af optionen.

Der er to typer optioner: 1) Call option, som giver ret til at købe 2) Put option, som giver ret til at sælge.

Ud over dette skelnes der mellem forskellige varianter af optioner. Her er de mest almindelige europæiske og amerikanske optioner (bemærk det har intet med geografi at gøre, det er blot navne). Ved en europæisk option kan ejeren kun købe/sælge på selve udløbsdatoen, hvorimod ved en amerikansk option, kan ejeren købe/sælge i hele perioden mellem købet af optionen og frem til og med udløbsdatoen.

• Overvægt

Når en investeringsforening investerer formuen i den enkelte afdeling, tager den oftest udgangspunkt i indekset eller benchmark på det enkelte marked. Hvis investeringsforeningen har særligt positive forventninger til et enkelt land, vil investeringerne blive overvægtet her. Hvis en afdeling har overvægt et sted, har den selvsagt undervægt et andet sted. Over- og undervægte kan f.eks. omfatte lande, sektorer, regioner, selskaber, obligationstyper og valutaer.

• Passivt styrede afdelinger

Afdelinger, hvor investeringerne sættes sammen, så afdelingens afkast følger udviklingen i et bestemt aktie- eller obligationsindeks tæt. Kaldes også for indekserede afdelinger. Indekset kan være vægtet efter den økonomiske aktivitet i det enkelte land (BNP-vægt) eller efter værdien af de børsnoterede papirer i det enkelte land (kapitalvægt).

• Pensionsopsparing

Skattebegunstiget opsparing via pengeinstitut, pensionskasse, forsikringsselskab m.v. Pensionsopsparing adskiller sig fra almindelig opsparing ved, at afkastet fra opsparingen beskattes efter særlige regler, ligesom opsparingen typisk er bundet i en længere årrække. Eksempler på pensionsopsparing er de penge, du kan have stående på en kapitalpension, ratepension eller selvpension. Penge fra en pensionsopsparing kan investeres i investeringsbeviser, aktier og obligationer efter nærmere regler.

• Performance

I årsrapporten anvendes begrebet til at angive en afdelings afkast i forhold til udviklingen i dens benchmark. En god performance eller mer-performance betyder altså, at afdelingen har gjort det bedre end sit benchmark.

• Portefølje

En beholdning af værdipapirer. Hver afdeling i foreningen har en portefølje. Den enkelte investor, som køber aktier, obligationer og investeringsbeviser, har også en portefølje.

• Porteføljepleje

Betyder i investeringsverden daglig pleje af en værdipapirportefølje. Porteføljeplejen er et vigtigt element i den service, investorerne får ved at investere gennem en investeringsforening.

• Porteføljerådgiver

Porteføljerådgiveren er den kapitalforvalter, som rådgiver foreningen om investeringerne i de enkelte afdelinger ud fra de overordnede rammer, som foreningen lægger for afdelingen. En forening kan have forskellige rådgivere på de forskellige afdelinger.

• Price/Earning(P/E)

Angiver købsprisen for en krones overskud i et aktieselskab. Altså indtjeningen sat i forhold til kursværdien af den samlede aktiekapital. Tallet varierer selvfølgelig med kursudviklingen og selskabernes indtjening – jo højere tal, jo »dyrere« er aktien.

• Prospekt

Er det samme som tegningsprospekt. En slags varedeklaration for foreningen eller de enkelte afdelinger. Prospektet er et formelt dokument, der eksempelvis beskriver de juridiske forhold, der gælder for den enkelte afdeling. Prospektet er et lovkrav.

• Pulje

En pulje er en investeringsmulighed, som ofte ses i forbindelse med en pensionsordning i pengeinstitut. Puljerne baserer sig på mange af de samme principper som en afdeling i en investeringsforening, idet kunderne opnår en risikospredning og løbende pleje.

• Pålydende rente

En rente hvor der ikke er taget hensyn til rentetilskrivninger over året

• Rating

Ratingbureauerne Moody’s og Standard & Poors vurderer obligationsudstedernes evne til at tilbagebetale gælden. En god rating (eller kreditvurdering) betyder, at ratingbureauerne har stor tiltro til udstederens betalingsevne.Ratingbureauet Morningstar giver ratings til investeringsforeninger.

Læs mere på www.morningstar.dk

• Ratingbureau

Ratingbureauerne Moody’s og Standard & Poor’s overvåger udstederne af obligationer og vurderer de enkelte udstederes kreditværdighed. Morningstar er specialister i rating af investeringsforeninger.

• Realafkast

Afkast af en investering efter korrektion for inflationen. Er et afkast på 8 pct. i et år, hvor priserne stiger 3 pct., er investors realafkast på 5 pct. Er realafkastet negativt, betyder det, at købekraften af opsparingen falder.

• Realiseret gevinst/tab

Realiseret gevinst/tab angiver kursgevinst og udbetalte udbytter for den del af porteføljen, som er solgt. Det er således gevinst eller tab, som vedrører beviser, du har solgt.

• Realkredit obligationer

Obligationer udstedt af et realkreditinstitut. Sikkerheden består først og fremmest i pant i fast ejendom og derefter i realkreditinstituttets reserver.

• Rente obligationer

Det løbende afkast af en obligationsinvestering. Renten er en del af dit samlede afkast af en obligationsinvestering. Når du køber obligationer via en investeringsforening, får du en del af afkastet i form af udbytter og kursstigninger.

• Rente følsomhed

Et udtryk for risikoen på en portefølje af obligationer. En portefølje med lav rentefølsomhed vil normalt falde mindre i kurs end en portefølje med høj rentefølsomhed, hvis markedsrenten stiger, og obligationskurserne dermed falder.

• Renterisiko

Renterisikoen er risikoen knyttet til, at renten i samfundet ændrer sig. Stiger renten, så bliver obligationerne mindre værd. Falder renten, så bliver de mere værd. Varighed er et udtryk for den forventede renterisiko. Jo højere varighed, desto højere risiko.I en periode, hvor vi forventer stigende renter, er det en god ide at reducerer risikoen for tab ved at købe flere korte obligationer. De er mindre kursfølsomme. I afdelingernes investeringspolitikker er der ofte defineret en maksimal gennemsnitlig varighed for de enkelte afdelinger.

• Resultatbetinget honorar(performance fee)

Omkostninger afholdt af afdelingen under visse særlige omstændigheder.

• Risiko

Et udtryk for de værdiudsving du oplever, mens du ejer værdipapirer. Når du køber investeringsbeviser, er risikoen begrænset i forhold til, hvis du køber enkeltaktier eller enkelte obligationer direkte. Investeringsforeningen spreder nemlig investeringerne på mange forskellige værdipapirer. Som hovedregel er obligationsafdelinger i en investeringsforening mere stabile end aktieafdelinger.

• Risikofri rente

Den risikofri rente benyttes ved beregning af forskellige teoretiske nøgletal. Den udtrykker afkastet af en risikofri investering. I praksis anvendes ofte den effektive rente på en 10-årig statsobligation.

• Risikopræmie

Historiske erfaringer viser, at aktier på langt sigt har givet et bedre afkast end obligationer. Dette bedre afkast kaldes risikopræmie – fordi aktieinvestoren får en præmie for at have løbet en større risiko.

• Risikospredning

Risikospredningen er blot et andet udtryk for, at alle æggene ikke lægges i samme kurv. Investeringsforeningerne skal fordele formuen i den enkelte afdeling på forskellige værdipapirer. En tilsvarende risikospredning er nærmest umulig at opnå for den direkte investor og ville i givet fald medføre betydelige handelsomkostninger.

• Samlet gevins/tab

Samlet gevinst/tab angiver gevinst/tab, som depotet alt i alt har givet i form af kursgevinst, udbetalte udbytter og realiseret gevinst/tab. Tallet vedrører således både eksisterende og solgte beviser.

• Sektorrisiko

Aktiemarkederne kan inddeles i 10 overordnede sektorer. Eksempler på sektorer er sundhedspleje, forbrugsgoder og industri. Sektorrisikoen er udtryk for, at selskaber i samme sektor ofte påvirkes af de samme forhold Hvis de amerikanske sundhedsmyndigheder f.eks. skærper kravene til medicinalselskabers produkter, så kan det få kurserne til at falde i hele sektoren, fordi selskaberne så kan få sværere ved at afsætte deres produkter på det vigtige amerikanske marked. Sektorrisikoen er høj i specialiserede afdelinger, som investerer inden for en enkelt sektor. I en aktieafdeling, der investerer over hele verden, er sektorrisikoen langt lavere – og her håndterer vi sektorrisikoen ved at sørge for, at en enkelt sektor ikke udgør en uhensigtsmæssig stor andel af investeringerne.

• Selskabsrisiko

Selskabsrisikoen er den risiko, der knytter sig til det enkelte selskab. Kursen på det enkelte selskabs aktie eller obligation afhænger af mange forhold, f.eks. indtjening, produktudvikling og ledelse. Vi styrer især selskabsrisikoen ved at sprede afdelingernes investeringer over mange forskellige selskaber.

• Sharpe ratio

Sharpe ratio er et nøgletal, der viser, hvor effektiv en investering har været til at give afkast i forhold til den risiko, der er taget (hvor meget afkast, der er leveret per risikoenhed). Den er dermed svarende til Information ratio hvor benchmark er den risikofri rente. Jo højere Sharpe Ratio er, des »bedre« har investeringen været. Sharpe Ratio er et af de mest anerkendte internationale risikotal – udviklet af nobelprismodtageren William Sharpe.

• Skattefri indkomst

Indkomstkategori, der kan indgå i udbytter fra afdelinger, der investerer i danske obligationer.

• Skattekurs

Investorer, der ejede investeringsbeviser 19. maj 1993, kan vælge kursen den 19. maj 1993 som skattemæssig anskaffelseskurs. Det er specielt fordelagtigt, hvis kursen på denne dato er højere end den egentlige anskaffelseskurs.

• Small cap

Large cap, mid cap og small cap er ikke et klart defineret begreb på de finansielle markeder. Typisk er de en funktion af børsen, størrelsen på de andre aktier på børsen samt størrelsen af de mindste aktier i børsens blue chip index eksempelvis OMXC20. Typisk har small cap aktier en markedsværdi på under 1 – 2 mia. USD, mid cap aktier typisk en markedsværdi på under 10-15 mia. USD og over 1-2 mia. USD og large cap aktier en markedsværdi, der er højere end 10-15 mia. USD.

• Spread

Forskellen mellem køber- og sælgerkursen på et værdipapir eller en valuta.

• Standard & Poor’s

Amerikansk kreditvurderingsbureau, der kreditvurderer virksomheder og andre obligationsudstedere. Kreditværdigheden klassificeres ved tildeling af en rating, hvor AAA er bedst, AA næstbedst etc. D er den dårligste rating.

• Standardafvigelse

Et statistisk udtryk for udsving. Benyttes i investeringsforeningerne til at måle de historiske udsving i en afdelings afkast. Jo lavere standardafvigelsen er, desto mere stabilt har afdelingen udviklet sig.

• Statsobligationer

Obligationer udstedt af en stat, oftest for at finansiere et underskud på statsfinanserne.

• Stockpicking

En meget aktiv investeringsstrategi, hvor investeringsforeningen investerer helt uden at skele til, hvordan sammensætningen er på markederne. Ideen er, at man ved stockpicking hele tiden håndplukker de aktier, som virker mest attraktive – på tværs af lande, regioner og sektorer. Stockpicking-afdelinger investerer typisk i et ret begrænset antal selskaber. Stockpicking giver mulighed for at få et langt bedre afkast end den generelle udvikling på aktiemarkederne, men der er omvendt også risiko for, at afkastet bliver langt lavere end markedsafkastet.

• Struktureret produkt

En form for finansielle produkter, der er sammensat af flere forskellige underliggende aktiver. Afkastet afspejler en ret for investor til i større eller mindre grad at få andel i en forventet udvikling på en række udvalgte underliggende aktiver (eksempelvis aktier, aktieindeks, obligationer, obligationsindeks, råvarer, valuta mv.), som er sat sammen til én helhed. Retten til dette afkast omtales i økonomiske termer som produktets optionselement.

• Stykstørrelse

Bevisernes nominelle værdi målt i den værdi, beviserne er udstedt i. Hvis kursen er meget høj, og investeringsforeningen vælger at reducere stykstørrelsen, kan det føre til øget omsætning, fordi flere små investorer får mulighed for at handle.

• Stående lån

Et lån, hvor hele hovedstolen forfalder på en gang ved lånets udløb.

• Suspension

Et lån, hvor hele hovedstolen forfalder på en gang ved lånetMidlertidigt stop for handel af en aktie på børsen. Årsagen kan være en stor begivenhed. F.eks. betalingsstandsning eller køb/salg af en virksomhed, som fondsbørsen og/eller virksomheden selv forventer vil påvirke aktiekursen.

• Swap

En renteswap er et finansielt instrument, hvor to parter udveksler rentebetalinger i en periode. Man kan sige, at et renteswap er en aftale om at bytte renter i en aftalt periode.

• Target

Kursmål for en aktie.

• Tegningsret

En tegningsret er en ret, der giver dig mulighed for at tegne (købe) et antal nye aktier i en virksomhed til en bestemt kurs. Du er dog ikke forpligtet til at tegne nye aktier, hvis du ikke vil.

• Tegningskurs

Den kurs, beviserne blev solgt til i forbindelse med den indledende tegningsperiode.

• Tegningsperiode

Når en investeringsforening introducerer en ny afdeling, er der en tegningsperiode på typisk tre uger, hvor interesserede kan tegne beviser i den nye afdeling til en fast kurs. Efter tegningsperioden handles beviserne til dagskurs ud fra udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne.

• Tegningsprospekt

Er det samme som prospekt. En slags varedeklaration for foreningen eller de enkelte afdelinger. Er et formelt dokument, der eksempelvis beskriver de juridiske forhold, der gælder for den enkelte afdeling. Prospektet er et lovkrav og skal løbende ajourføres.

• Tegningsprovision

Tegningsprovisionen dækker arbejdet med at udstede investeringsbeviser, enten når vi introducerer en ny afdeling, eller når der senere er nettoefterspørgsel efter beviser i en afdeling. Tegningsprovisionen er en del af emissionstillægget.

• Terminsforretning

En terminsforretning eller terminshandel er en handel, hvor handelsbetingelserne aftales nu, men gennemføres på et senere aftalt tidspunkt. Terminshandler bruges i mange sammenhænge eksempelvis ved køb af valuta, hvor køberen kan sikre sig mod fremtidige kursudsving ved at aftale en fast kurs allerede ved aftaleindgåelse.

• Tinglysning

Tinglysning er den offentlige registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af rettigheder.

• Tracking error

Tracking error er et matematisk udtryk for forskellen i afkastet mellem en investeringsportefølje og et givent benchmark. Tracking error beregnes ved, at man beregner den månedlige forskel mellem afdelingens afkast og benchmarkafkastet. Derefter beregnes standardafvigelsen på den månedlige forskel i afkastet. Det er denne standardafvigelse, der kaldes tracking error. Benchmark udtrykker markedsudviklingen. Jo lavere tracking error er, desto tættere har investeringsporteføljen fulgt benchmark. I indeksbaserede afdelinger, som skygger markedet tæt, er tracking error derfor lav.

• Trading range

Interval for et aktieindeks eller en aktiekurs gennem en bestemt periode.

• UCITS-direktivet

Danske investeringsforeninger arbejder under et særligt EU-direktiv, som regulerer investeringsforeningernes virke. Direktivet ligger til grund for den danske lov om investeringsforeninger. De danske foreninger har dermed adgang til at markedsføre sig på tværs af landegrænserne i EU, men forskelligheder i bl.a. skattesystemerne i de enkelte lande har hidtil begrænset disse aktiviteter.

• Udbytte

Den del af årets afkast i den enkelte afdeling, som udbetales til investorerne. Størrelsen af udbyttet bestemmes af afdelingens afkast og lovgivningen. Udbytterne udbetales normalt i foråret efter generalforsamlingen. I nogle danske obligationsafdelinger udbetales udbytte to gange årligt.

• Udbyttebetalende

En afdeling i en investeringsforening er enten udbyttebetalende eller akkumulerende. De udbyttebetalende afdelinger udbetaler udbytte til investorerne, mens de akkumulerende opsamler årets resultat.

• Udbytteskat

En foreløbig skat, som trækkes fra udbyttet i aktieafdelingerne, når man investerer for frie midler. Vil i mange tilfælde være endelig skat, således at udbyttet ikke skal skrives på selvangivelsen.

• Uden udbytte

Læs mere under ex kupon

• Udloddende

Læs mere under udbyttebetalende

• Udtrædelsesomkostning

Engangsomkostninger før eller efter investering. Det beløb udtrykt i procent, der p.t. maksimalt kan fratrækkes, før investeringsprovenuet udbetales. Kaldes også “indløsningsfradrag”.

• Undervægt

Når en investeringsforening investerer formuen i den enkelte afdeling, tager den oftest udgangspunkt i indekset på det enkelte marked. Undervægt betyder, at en afdeling i en investeringsforening har færre investeringer i f.eks. et selskab, end selskabet udgør af markedet. Med andre ord: Investeringsforeningen tror mindre fx på den pågældende aktie end markedet under ét. Hvis en afdeling er undervægtet på et område, er den selvsagt overvægtet på et andet. Over- og undervægte kan omfatte lande, sektorer, regioner, selskaber, obligationstyper og valutaer.

• Unoteret

Værdipapir, som ikke er noteret på en børs.

• Værdipapircentralen

Et aktieselskab, der registrerer langt de fleste værdipapirer i Danmark elektronisk. Tidligere udstedtes fysiske obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser, men i dag er udskrifter fra Værdipapircentralen/depotudskrifter fra banker beviset for ejerforholdet. Se mere på www.vp.dk.

• VP-konto

VP er en forkortelse for Værdipapircentralen. Et andet udtryk for depot. Hver investor i en investeringsforening har en VP-konto (konto i Værdipapircentralen), hvor beviserne er registeret. Se mere på www.vp.dk.

• Valutasikring

Ved hel eller delvis valutasikring kan man helt eller delvist fjerne risikoen for, at udsving i valutakurserne påvirker afkastet i afdelingerne med udenlandske aktier eller obligationer.

• Valørdag

Den dag handler afregnes. Valørdag er to børsdage efter handelsdag. Valørdag kan være fire dage efter handelsdag, hvis perioden strækker sig over en weekend.

• Variabel rente

Nogle obligationer ændrer kupon (rente) i løbetiden. Renten ændres hver termin på grundlag af renteudviklingen i en periode forud for terminen.

• Varighed

Varighed er et særligt matematisk udtryk for løbetiden på en obligation. Varigheden anvendes på mange måder og udtrykker blandt andet kursrisikoen på obligationen. Jo lavere varighed, desto mere kursstabil er obligationen, hvis renten ændrer sig. Afdelinger med korte obligationer er karakteriseret ved en lav varighed, mens afdelinger med lange obligationer har en højere varighed.

• Vedhængende rente

Den rente en obligation på en given dato har optjent siden sidste termin. I forbindelse med en obligationshandel beregnes en vedhængende rente, som køber betaler sælger mod at få renten i hele perioden mellem to terminer, når den udbetales.

• Vedtægter

Investeringsforeningens juridiske fundament. Ændringer i vedtægterne skal godkendes af foreningens generalforsamling.

• Volatilitet

Volatilitet er et udtryk for de historiske udsving i afkastet. Jo lavere tal – desto mere stabilt har investeringen udviklet sig.

• Værdipapir

Værdipapir er en fælles betegnelse for aktier, obligationer, investeringsbeviser, pantebreve m.v.

• Værdipapiromsætning

Nøgletal fra investeringsforeningen. Mål for årets samlede omsætning i en afdeling. Omsætningen kan bl.a. skyldes porteføljepleje, emission, indløsning, udbetaling af udbytter, investering af indtjente renter m.m.

• Warrant

Tegningsret, der giver indehaveren ret til at tegne en aktie eller en fordring til en fastsat kurs. Warrants udstedes ofte i tilknytning til et værdipapir (obligationer eller aktier), og emissionen sker da til en samlet pris for tegningsretten og det underliggende værdipapir under ét. Betegnelsen warrant benyttes internationalt også om optioner af forskellig karakter og kan også udstedes alene.