Arrangement

Vendelbodysten - Velgørenhedsturnering i padel.

Vi samler ind til dem, der har brug for det – og du kan være med. Så kom med søndag den 12. februar 2023, når DitFinanhus og 19 øvrige sponsorer inviterer til velgørenhedsturnering i Padel: Vendelbo-dysten.

Du kan deltage enten som privatperson eller på vegne eller sammen med en virksomhed. Og det er ikke et krav, at du i forvejen kan spille Padel

 

Hvem støtter vi?

Vendelbo dysten er lavet i samarbejde med Skaga FM og Cool Unite, hvor DitFinanshus konkurrerer mod Bilhuset i Hjørring, Supervin, SPAR Nordens Alle og Høj Data i Hirtshals om at samle flest penge ind i perioden 30. januar 2023 og 14 dage frem.

Overskuddet bruges til at støtte syge og sårbare børn i Hjørring Kommune – igennem Dansk Folkehjælp, bliver overskuddet uddelt lokalt i kommunen.

Hvad er padel?

Padel, tidligere kaldet Padel tennis, er en sport, der bedst beskrives som 50 % af det bedste fra andre ketcher- og batsportsgrene og 50 % sjov, adrenalin, makkerskab og hyggeligt samvær. Sporten er let at komme i gang med og appellerer derfor til en bred gruppe af udøvere.  Banen er omgivet af spilbare glasvægge og trådhegn. At væggene er spilbare betyder også, at alle kan være med – uanset om du er en erfaren tennisspiller eller det er første gang, du har et bat i hånden.

Americano-princippet betyder, at vi trækker lod mellem forskellige med- og modspillere i hver kamp. Kampene er korte og spilles med et forudbestemt antal point. Hver spiller får tildelt point efter hver kamp, og point fra alle kampe lægges sammen og sættes ind i en tabel. Den spiller, der til sidst har flest point, er vinder af turneringen.

Du kan læse mere omkring padel, ved at klikke her: Dansk Padelforbund

Program:

Kl. 08.30: Morgenmad og velkomst

Kl. 09.00: Turnering efter americano-princippet

Kl. 12.30: Frokost, præmieoverrækkelse og auktion over de gaver hver deltager har medbragt

Kl. 13.30: Tak for i dag.

Tilmelding:

Tilmeld dig eller din kollega. Men skynd dig, vi har plads til 50 spillere, og vi uddeler efter først til mølle princippet. Det er gratis at deltage – dog skal hver deltager/firma på dagen medbringe en indpakket pakke til en værdi på minimum 500 kr. pr. person som sælges til højstbydende på auktion under frokosten. På aktionen vil deltagerens/virksomhedens navn og pakkens værdi blive nævnt, men indholdet af gaven vil forblive hemmeligt indtil højstbydende har modtaget gaven.

Vi sørger for morgenmad, forfriskninger i løbet af formiddagen samt frokost. I kan også låne bat på dagen, så I skal ikke medbringe andet end træningstøj, indendørs sko og godt humør.

Tilmelding senest d. 5. februar til mads@ditfinanshus.dk

Glæder os til en dag sammen, hvor vi alle kan bidrage til et godt formål i Hjørring Kommune

Adresse:

Padel Club Hjørring

Frederikshavnsvej 82

9800 Hjørring.

Udvalgte præmier til deltagerne på dagen til en værdi på DKK 25.000

 

2 Padel bat af mærket Varlion (Værdi 3000 kr. pr. bat)              Sponsor – Padel Nord & Vendia forsikring

Kontorcykel (Værdi 3500 kr.)                                                           Sponsor – Kontormøbler.dk 

3 Gavekort af DKK 500 kr.                                                                 Sponsor – The Meetclub

Forårsrengøring af bil indvendigt og udvendigt                            Sponsor – Brdr. Hosbond

2 x 500 Point til Padel Club Hjørring                                              Sponsor – Padel Club Hjørring

Støvsuger (Værdi DKK 1700)                                                            Sponsor – Skousen

Gavekort til DitFinanshus (DKK 10.000)                                       Sponsor – DitFinanshus

Sponserer:

Hammerlifte                                                     

Rema1000, Trollhættanvej

Bones

Spar Nord – område Hjørring

DitFinanshus

kontormøbler.dk

Brdr. Hosbond

Skousen

Hjørring Padelklub

The meat club

Auto solfilm Danmark

tls smykker

MP vagtcenter

X-Pest

Centrum auto

KN- Låseteknik

PJ revision

Mette Holmgaard

Padel Nord

PODI

Velliv