Planlæg din fremtidige omsorg og økonomi med en fremtidsfuldmagt

Ved du hvem der skal træffe beslutninger på dine vegne hvis du en dag bliver midlertidigt eller varigt syg eller på anden vis ikke selv kan træffe vigtige beslutninger? Hos DitFinanshus anbefaler vi dig at du overvejer at oprette en fuldtidsfuldmagt, for at sikre at dine ønsker og behov bliver tilgodeset på sikker vis, hvis nødvendigt. 

En fremtidsfuldmagt er ikke blot en formalitet, men en juridisk sikkerhedsforanstaltning, der giver dig mulighed for at udpege en eller flere personer, der skal handle på dine vegne, hvis du ikke længere selv er i stand til det. Dette kan være afgørende, hvis du bliver ramt af sygdom eller andre omstændigheder, der hindrer dig i at varetage dine personlige og økonomiske anliggender. Fremtidsfuldmagten træder først i kraft den dag du ikke længere er i stand til at tage vare på egne forhold.

Fremtidsfuldmagten sikrer klarhed for alle involverede parter, herunder dig selv, dine udpegede repræsentanter og tredjeparter som fx banker. Det er vigtigt at vælge den rette repræsentant, og derfor anbefaler vi at du har en åben dialog med den person, du overvejer at udpege. Tillid er afgørende, da den udpegede person vil få adgang til følsomme oplysninger som fx helbredsmæssige forhold, og det er desuden vigtigt, at det er en person der både har evnen og viljen til at varetage opgaven.

Oprettelse og ikrafttrædelse

Når du skal oprette en fremtidsfuldmagt, skal du først definere indholdet af fuldmagten. Her skal du beskrive hvilke bestemmelser i henhold til din økonomi og dine personlige forhold, som du ønsker at der skal tages hånd om.

En fremtidsfuldmagt træder kun i kraft, når du ikke længere er i stand til at varetage egne anliggender, på baggrund af fx sygdom. Det er Familieretshuset, der afgør, hvornår fremtidsfuldmagten skal aktiveres, ofte baseret på en lægeerklæring om personens tilstand.

Er du virksomhedsejer?

Ejer du din egen virksomhed er det især relevant at overveje en fremtidsfuldmagt da det ikke kun handler om personlige anliggender, men også om kontinuiteten og stabiliteten i virksomheden. I fremtidsfuldmagten kan du som virksomhedsejer tage stilling til hvilke ønsker du har for din virksomhed hvis du en dag ikke længere selv er i stand til at drive den, og samtidig giver fremtidsfuldmagten dig mulighed for at vælge den person, der har den nødvendige viden og indsigt til at træffe de rigtige beslutninger på vegne af virksomheden.

En fremtidsfuldmagt er både en fornuftig forretningsbeslutning og det viser dit ansvar overfor din virksomhed, dine medarbejdere og dine interessenter. Ved at sikre, at der er en plan på plads for enhver eventualitet, kan du fortsætte med at lede din virksomhed med tillid og sikkerhed, uanset hvad fremtiden måtte bringe

Sikring af din fremtid

Med en fremtidsfuldmagt får du et værdifuldt værktøj til at sikre din fremtidige omsorg og økonomiske anliggender. Du kan på den måde opnå tryghed og sikkerhed for din fremtidige velfærd, selv i tilfælde af uventede omstændigheder.

Hos DitFinanshus står vi klar til at vejlede dig omkring dit næste skridt til din kommende fremtidsfuldmagt. Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak, hvor vi sammen kan finde ud af hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Ring på 70202013 eller udfyld formularen nedenfor. 

Vores rådgivning

Læs om de forskellige former for rådgivning vi kan tilbyde