Oversete fradrag på din årsopgørelse

På din årsopgørelse har du nok fået styr på rubrikkerne omkring din indkomst og dit befordringsfradrag. Men har du husket nogle af de mere oversete ting? Det er vigtigt at kontrollere det fortrykte beløb, der er overført fra din forskudsopgørelse for 2023, for at sikre nøjagtighed. I denne artikel vil vi komme omkring to af de ofte overset eller glemte emner på årsopgørelsen; Rejseafgifter og renteudgifter af lån med mere end to ejere.

Rubrik 53 – Rejseafgifter, omfatter fradrag for kost og logi rejse.

Rubrikken omfatter to primære aspekter:

  • Rejsefradraget, som dækker udgifter til kost, logi og mindre fornødenheder under arbejdsrelaterede rejser. Det er her vigtigt at bemærke, at dette fradrag kun er tilgængeligt, hvis du ikke allerede modtager skattefri rejsegodtgørelse.
  • Udgifter til dobbelt husførelse: Dette gælder, når du har en midlertidig arbejdsplads, og det indebærer udgifter forbundet med at opretholde to separate husholdninger.

Du kan bruge dine faktiske udgifter eller anvende de fastsatte satser, der er angivet for 2023 (dem finder du på Skats hjemmeside: Rubrik 53 – info.skat.dk). Skulle du have modtaget en skattefri rejsegodtgørelse, der er mindre end de fastsatte satser, har du mulighed for at få fradrag for forskellen. I det tilfælde, skal du tilføje differencen til rubrikken på din selvangivelse.

Renteudgifter af lån med mere end to ejere

Ejer du – sammen med mere end én anden, en bolig hvori der er gæld, skal du være opmærksom på selv at indberette rentefradraget, da Skat ikke på forhånd er bekendt med din andel af gælden. Hvis ikke du indberetter, går du glip af rentefradraget.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne rubrik ikke omfatter renteudgifter af andre former for gæld, såsom realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller studielån.

Desuden skal renteudgifter relateret til gæld i udlandet eller lån optaget i Danmark vedrørende udenlandske forhold, oplyses på din årsopgørelse under Udenlandsk Indkomst.

Din årsopgørelse kan rettes frem til den 1. maj, og har du brug for vejledning er du altid velkommen til at tage fat i os hos DitFinanshus – vi står klar til at rådgive dig. Kontakt os ved at udfylde formularen nedenfor

Vores rådgivning

Læs om de forskellige former for rådgivning vi kan tilbyde